Medlem
af:
Japanturen uge 44, 2006..(side1 af 2)
Dagbog fra en uge i Japan, med Koi-Team-Enghavegaard.dk
Fredag 27.
oktober 2006
(Så gik startskuddet for Japan
turen...arrangeret af: Koi
Team Enghavegaard)
Link til hvad der gik for sig hjemme i DK ved hyggedammen i samme periode.
Vækkeuret ringede kl. 03:30 til morgen, vinden peb i træerne og
meteorologerne havde lovet
årets første efterårsstorm hen over Danmark - så vi krydsede fingre
for at det
ikke kom til at betyde noget for flytrafikken.
Der var nemlig kun et par timers "slip" mellem flyene og
forsinkelser kunne derfor ødelægge en hel del.
Turen startede på
Skanderborg station, hvor 04:30-toget kørte os til Københavns Lufthavn,
hvor vi, søvnige og spændte ankom kl. 07.30.
Efter lidt proviantering
og ekstra kopper kaffe, var der afgang til London kl. 10.50, hvor vi
landede ved terminal 4. kl. 11.50
Vi fik ringet hjem fra
Heathrow - der var ingen problemer med at nå flyet til Japan.
Derefter med shufflebus over til terminal 1. for at komme om bord i
British Airways
jumbojet BA 005, med afgang kl. 13.50 med kurs mod Narita Lufthavn ved
Tokyo, Japan.
Turen gik op over Ålborg, Stokholm. Helsingfors, det nordligste Rusland,
ned over Sibirien,
til grænsen mellem Kina/Rusland inden vi kom ud over det Japanske hav.
Lørdag
28. oktober 2006
(Narita lufthavn ved Tokyo i
Japan og ca. 5 t. kørsel med "Shinskansen" (eksprestog))
Japans kyst blev nået efter yderligere en 1 time med kurs henover Niigata bjergene direkte mod Tokyo
under landingen fløj vi direkte hen over Fuji
bjerget (Japans højeste) flot syn !
Hele turen forløb efter
planen..... 1½ døgn og en 10.500 km lang, men spændende rejse,
med første "rigtige" stop i Narita Lufthavn ved Tokyo.
efter ca. 16 tim. uden tobak, var det vist ved at være tiden... til lidt
af det fintskårne, udenfor og i ca. 25 gr. varme.
Vi var endelig landet i
Japan, med udsigt til en mega spændende uge, med noget helt nyt og
ganske anderledes - både i Japanske haver og Japanske koi.
Fra Narita lufthavn gik turen med hurtig-tog ind til Tokyo centrum.
Her ankom vi med
lufthavstoget, 6 etager nede og skulle via mange rullende trapper
op i alm. gadeplan,for at skifte til eksprestoget "Shinkansen"...
...et super strømlinet eksprestog, der kører mellem 350 og 400 km/t, på
de lange lige strækninger.
Der var masser af tid til at tage nogle snapshot's ud gennem vinduet på turen sydover:
som der fremgår var vi kommet til en
noget anderledes verden end den vi kendte.
Herunder venter vi på at stige om bord i Shinkansen.
Tokyo banegård - og lidt senere, med
ekspresfart passerer den sydlige del af Tokyo - forbi togvinduerne..
Her er vi efter nogle
timer stoppet i Kyoto,
som vi i øvrigt skal tilbage til i morgen søndag...
(for
at se nogle af de store flotte Japanske tempelhaver, med Eitoku Miyamoto
som guide og Taeko Shibahara
som oversætter mellem Japansk og Engelsk)
I Japan er der - tog til
tiden !!
Og "til tiden" i Japan er - TOG TIL TIDEN - præcist på
klokkeslettet.
Eksprestoget fortsatte fra Kyoto sydpå mod Okayama efter 1 min., med
enkelte stop ligeledes på 1 min.
På banegården i Okayama hentede Olav os (Søren's agent).
Og næsten alle teenager pigerne gik i
lårkorte og plisserede nederdele, drengene i sort tøj,
hvid skjorte med slips som et generelt indtryk
"Tingene" er lidt anderledes og meget af det "er altså lidt større", dernede...
Temperaturen i byen hvor vi skulle have udgangspunkt den næste uges tid, lå på ca. 24 gr.
Det
var Hallowen og vi var inviteret til Olavs bar "The Red Moon"
for at hjælpe med "at tømme
lageret for spiritus" denne aften,
da han havde solgt baren til anden side, og det hele derfor skulle......
kl. 22.00 væltede det ind
med mennesker i alle nationaliteter:
Japanske, engelske, hollandske, amerikanske, m.fl., der var lokale
gæster, studerende
og udenlandske lærere, osv. og næsten alle var klædt ud i det store
hallowen skrud.
Som der svagt fremgår af billederne, var der en ganske afdæmpet stemning på ...
"The Red Moon"
Her Olav på ved at komme i sit rigtige es, godt pyntet til næsten
ukendelighed
Der var også koitosser
fra andre lande, bla. fik vi en lang snak med Mike fra Yumekoi
i England.
Her er Søren og Mike i gang med en behåret koisnak
Mike havde været i Japan
de sidste 2-3 uger på indkøb.
Mike, som blev ramt af KHV, umiddelbart efter det Engelske nationale
koishow i år,
er dybt seriøs koiimportør og har "forfulgt" KHV-udbruddet,
bla. ved at teste egne
og alle kundernes koi, vha. Elisa-testen, for at finde ind til hvor khv'n
opstod og
samtidig sikre sine kunder, mod at have evt. ukendte carriers.
(Bare der var flere af hans seriøse
slags i udlandet OG herhjemme !!)
Se evt. mere på hans
firma hjemmeside Yumekoi
under "News"
og se læs hans dagbog med KHV-dokumentation.
Nå, men det blev altså
lidt sent....
..... efter et passende antal White Russian og et større antal Black
Russian
som var så store, at bartenderen og Olav kaldte dem Black Russian
roulette,
fordi vi kun ville have en isklump i og glassene fyldt op.
- er vi drankere
eller skøjteløbere - skulle vi hjælpe med at tømme baren - eller
skulle vi ikke
- hvor svært kan det være..?
Hende her kendte vi ikke, men hun var
i kameraet da vi kom hjem,
sikkert fordi der var hendes paryk en vis koitosse lånte tidl. på
aftenen.
sød ser hun da ud med sine "fregner"
Søndag
29. oktober 2006
(Turen går tilbage til Kyoto)
Vi skulle tidligt op
søndag og have noget at spise på hotellet inden afgang,
om det var indholdet på tallerkenen...
...rå fisk, en langtfra kogt æggehvide, ris og et eller andet
udefinerbart i olie og vand, og Japansk
grøn the - eller om det var de foregående aftens udskejelser der gjorde
udslaget til kun at
indtage en anelse ris skal her være usagt
Ingen kaffe, ingen brød, ingen ting som min mave havde lyst til at give
sig i kast med...
Nå men af sted til
banegården på tom mave, og ind i
"Shinkansen" tilbage til Kyoto for at mødes med:
med Mr. Miyamoto fra firmaet Martok,
som skulle guide os gennem nogle af de mest berømte
Japanske tempelhaver, bistået af Ms. Shibahara
(National Licensed Guide, Ph D Student via USA - Japansk og Engelsk)
Inden mødet med guiderne
ude foran banegården nåede vi alle 3, lige at købe og spise/drikke
en balje kaffeog nogle færdiglavede sandwich, inden vi i hast skyndte os
ud for
at mødes med de ventende guider.
Den til lejligheden hyrede taxi chauffør, kørte os alle tværs gennem Kyoto til den første tempelhave
Mr. Miyamoto har Japanske
gartnere sendt ud til det meste af Europa for at hjælpe med
etablering og efterfølgende pasning af de mange japanske haver der er og
bliver
etableret i disse år, bla. også i Danmark. Søren havde forud for turen
til Japan,
fået etableret kontakten og aftalen om den guidede tur i Kyoto.
Mr. Miyamoto, taxi-chaufføren, Ms.
Shibahara, Ms. Alice og Mr. Søren
her ved indgangen til det første tempelpalads
Dette tempel blev
etableret tilbage i 1339 af Shogun Ashikage Takauji (1305-58)
til minde om kejser Go-Daigo (1288-1339) der døde i Yoshino.
stedet hvor Tenryü-ji
Templet ligger var tidligere bebygget med templet Danrin-ji
der blev etableret helt tilbage i det 9. århundrede.
Det var dengang et historisk meget markant buddhistisk ZEN-tempel.
Allerede ved indgangen var det åbenlyst, at
det var noget meget flot, historisk og meget stort vi skulle se.
Vores Japanske guider
beklagede meget - at efteråret havde været meget mildt, så vi ikke
kunne
opleve alle de for årstiden - meget flotte efterårsnuancer på de
japanske acer.
Japanerne kalder derfor populært dette tempel for: "Haven med de 1000 farver"
Denne tempelhave er meget kendt, bla.
for den mange hundrede år gamle, smukt anlagte sø, og det unikke "tør-vandfald"
og så lige - det store prægtige tempel,
samt de "tusinde farver" om efteråret.
Videoklip fra tempelhaven (ca. 3 Mb)
På vej ud af tempelhaven, passerede vi
dette lille japanske hus, med en koidam foran.
selve Tenryü-ji Templet har ca. 28 bygninger, heraf nogle mindre templer til meditation.
Fra Tenryü-ji Templet var vi i gå-afstand af det næste tempel
Vi passerede et par små templer, med
flotte mure, tage og kunstneriske træ-udskæringer
Lige inde vi kom hen til
Hogonin-templets indgang, var der en bakke, hvor der var placeret
ca. hundrede granitstatuetter af budda-munke
Hogonin-templet
her er vi ved indgangen til
Hogonin-tempelhaven
Hogonin-templet
ligger i forbindelse med Tenryü-ji
Templet.
De er begge er placeret i Arashiyama distriktet i Kyoto.
Hogonin templet blev bygget i 1461 af Hosokawa Yuiyuki, en højt
rangerende person i
den daværende regering under Shogun Muromachi.
Templet nedbrændte under
en af de mange krige der var i dette område (1467-77)
men blev genopbygget i Tensho perioden (1573-92)
Det første vi mødte var
en Bambus-"skov"
fint klippet/vedligeholdt - og som
skulle betragtes på afstand som en illustration
af en skov set på afstand, det lyse
løv mod baggrunden.
Det lidt mørkere hegn bagved, er med til at give scenariet dybde
og dernæst en tør-sø (symbolisering af en rigtig sø)
Den store sten i midten på billedet th. er
en symbolisering af et skib på vej
(formentlig til Budda som illustreres af stenene th. på det venstre
billede)
Lidt længere fremme var den berømte LØVESTEN:
Løvestenen - en "lille
sag" på formentlig 30-40 tons
Løvestenen er en
vogtersten, hvor de gode ånder sidder oppe på og holder øje med de onde
ånder
nede på jorden, dvs. at vogterstenen beskytter de mennesker i hvis
nærhed den er placeret.
Ét andet af elementerne i
Japansk havekunst er bla. at udtynde
trækronernes løv, således at himlen
kan skimtes og der kommer lys igennem og at dette fremhæver, f.eks. en
flot sten, en lampe, etc.
- men således at træerne stadig giver en passende skygge, til de mosser
der vokser derunder.
andre former for udtynding at vækster sker, når et "gemt"
element bagved et mindre træ,
der skal kunne ses gennem træets løv.
Endnu et element i de
japanske haver er vandet, der symboliserer det flygtige
og skiftende i tiden og - elementet mennesket kan flytte sig ved
hjælp af.
"Vand" kan være rigtig vand som en sø, en flod, bæk,
vandløb, mv. enten naturligt eller kunstigt anlagt.
Men vand kan også være
tørt anlagt, dvs. en illusion af vand, hvor "vandet" skabes
vha. sten,
grus og lign. evt. revet i sirlige mønstre der symboliserer bølgerne,
f.eks. bølgerne rundt
om et bjerg, en sten. el. lign.
I vandløb og søer er der
ofte placeret en symbolisering af skildpadden, tranen og skibet,
oftest vha. flere specielt udvalgte sten (mere
herom senere).
På billeder tv og th. fornemmes lyset gennem trækronerne.
på billedet th.: i midten er der gennem tiden formet en gren, der
skal strække sig mod den store sten
som en "drivende kraft" mellem to elementer, men som aldrig når
sammen.
Bemærk letheden og lyset
gennem trækronerne på disse træer,
der i flere tilfælde var mere end 100 år gamle.
Klipning
af træer er kunstart helt for sig selv i Japan, ikke kun det at lave
haveskulpturer, som klodetræer (havebonzai) men også det at
klippe/udtynde ældre træer,
for at få dem tilvokse i bestemte retninger eller symbolisere noget
religiøst evt.
sammen med andre elementer, er et speciale.
Hver enkelt gartner har sine egne tanker og sin unikke klippemåde, til at fremhæve el. skjule.
Enkeltheden er generelt,
et af de allervigtigste elementer i den Japanske havekunst.
Hellere få sten (men store), få planter, osv.
Hellere få farver med toneforskelle, end for mange forskellige
(her er de dog blevet "moderne"
med lysspot op under trækronerne)
En flot anlagt trædesti af store flade trædesten
Trædestenene måtte ikke betrædes, så der var sat et simpelt, men flot
hegn op for at hindre passage.
(der er "mouse over" på billedet - for at se stien fra den
anden side)
Andre gange er dette med
"adgang forbudt" markeret med en sten (ca.
lille håndbold), ombundet
med et kryds af sort tovværk, som markering af, en stenbro f.eks., der
ikke længere er farbar.
Stierne, f.eks. en nobedan
er oftest anlagt i zig-zag, så "dæmonerne" (de onde ånder)
ikke kan fange de mennesker der går på stien, da "dæmoner"
kun kan... fare ligeud.
Broer i Japanske haver er
ikke bare broer..
...broerne er et symbol på at mennesket kan bevæge sig fra én verden,
over til én anden verden.
Der skal lige diskuteres nogle af lokale
"kryptomeria"
derefter hen til den ventende taxi for at blive kørt til en Japansk
restaurant.
Ved middagstid inviterede
Mr. Miyamoto os til spisning på en
velrenommeret og udsøgt
Japansk spiserestaurant, hvor vi efter at have taget skoene af
(høflighed), blev budt
velkommen og vist op 1. sal afspiserestauranten af en kimono klædt
japansk kvinde.
Heroppe blev vi "bænket" på puder på gulvet, ved de typiske
lave japanske borde.
Der blev serveret grøn
Japansk te og Ms.
Shibahara, fortalte os om de specielle
Japanske te-ceremonier, der ofte er
en optakt forud for/til selve måltidet.
Så dette skulle vi prøve, grøn Japansk te er oftest ret så tyk (lidt i
stil med dansk grønkålsuppe)
men man skal jo være høflig overfor sine værter, så ned med det, efter
at te-ritualerne var overstået.
Efter dette blev der
serveret et traditionelt japansk måltid, i mange små skåle, med et
meget
varierende indhold og udsende af bla.: blæksprutter, rå fisk, marinerede
frugter, sushi,
ris, japansk tang, forskellige svampe, osv... og soyaolie til at dyppe i.
Under spisningen fik vi
snakket en masse om forskelle og ligheder mellem Japan og Danmark,
bla. om de japansk inspirerede haver, om Miyamoto's
besøg i Danmark i foråret 2006,
hvor han havde holdt foredrag om japansk havekunst, og hans fima's
bevæggrunde
og idegrundlag, for at etablere sig i Europa (og Danmark)
Efter besøget på den
Japanske spiserestaurant kørte vi forbi dette tempel, med en
mega-indgangsportal
Øv - nåede ikke at se hvad navnet
var :-(
Ryoanji
templet
(Tempelhaven med de berømte
"15 sten")
På vej ind til selve Ryoanji
templet passerer man først en stor sø, men mange flotte detaljer.
Selve søen blev etableret i slutningen at det 12. århundrede.
Vandtilførslen er naturlig
og kommer ud på sydsiden af søen ved de 2 klipper.
Store træer der er understøttet for ikke
at vælte - massive granitbroer, med flotte klippede træer ved siden.
En flot og speciel udformet Tsukubai inden
vi kommer hen til trappen op til selve templets hovedbygning
Ryoanji templet's hovedbygning "Kuri"
Flotte detaljer på tagudformningen på en
af templets sidebygninger (spånlagt tag)
Inden vi gik ind, skulle
vi stille vores sko (man må ikke ikke bringe "urenheder" ind i
det hellige tempel)
og adgangen ind til zen-haven med de
15 sten, der har stået der i mange
hundrede år, sker gennem selve templet.
selve stenhaven er 25 x 10 meter, der er
ingen træer til at distrahere øjet og besøgende fanges her i en helt
speciel
stille indre
ro. Det er helt op til den enkelte besøgende af finde ud af hvad haven
signalerer.
Muren der omkranser haven, er lavet i ler - kogt i olie.
De to "nordboer" i midten på bill.
tv. havde en helt overvældende indre stille ro oplevelse, ikke engang de
mange andre besøgendes støj og snak - hørte de.
Jo længere man sidder der og betragter de 15 sten, jo mere varieret bliver ens egen oplevelse.
Et forsigtigt kik ind i selve
templet
og på strømpesokker rundt udenfor
En flot udformet Tsukubai, med rindende vand, der bruges til at rense
(ceremoni) sine hænder, inden man betræder selve templet
Mosser, der givetvis har siddet der i flere
hundrede
år
og ægte Japansk stil på
nogle af templets sidebygninger
skyggedækning i den omgivende have,
med Blåregn mage til den vi har i Dk
der var mange indgange til de forskellige
tempelafsnit
Her er en helt nybygget, med smukke detaljer
og flot håndværk i ædeltræ
det gamle træ - oh lad det stå, lyder det i sangen - og det gør
de overalt i Japan, blot passende understøttet, så de ikke vælter !
Japanere (i modsætning til vesteuropæer) ser i øvrigt ikke disse
"støtter", de kan abstrahere fra dette og ser kun træet
skønhed.
Bambushegn er udpræget, til at skærme el.
lukke helt af. De udføres i mange forskellige udformninger, men de er
alle bundet med eksakt den samme knude.
På vej fra Ryoanji
templet kørte vi gennem nogle af Kyoto's smalle gader, hvor der hersker
anarkistiske
tilstande i el- og telefonledninger - overalt
men det er nok med ledningerne, som med
støtterne under deres træer - de ser det ikke ;-)
(godt jeg ikke er elektriker eller telefonmand dernede)
Her er vi på trappen ind til det hellige tempel. Et tempel der ikke er så kendt (læs:overrendt) af turister
Vores guider fortæller kort om hvad vi skal
opleve - inden vi går indenfor
Alice ser sig tilbage.... og Søren er
allerede på opdagelse
Lige inden for tv. var der en stor samling
af munke (udhugget i granit) og th. trædesten til en portal (adgang
forbudt)
da vi kom hen til selve
templet, var det af med skoene igen, for adgang til den hellige have,
foregik
gennem selve templet.
Så på strømpesokker
gennem det hellige tempel,
- for allerede inde i templet, at få åbenbaret det mest rolige syn vi
alle havde oplevet til dato.
Et syn med en lille sø med koikarper,
anlagt for flere hundrede år siden
af munkene, med alle de vigtige symboler.
Vandet,
skildpadden, tranen, offer-båden og broen mellem de to verdener
smukke mosser og en stor tsukubai, klippede asalier, japanske lygter og
te-ceremoni
Betagende syn uanset hvad vej med drejede
sine øjne
Helt utrolig smukke og rolige
tempel-omgivelser
Så roligt - at der er
plads til at lade tankerne tage på langtur, som det fremgår af billedet
herunder
Spørg ham om hvad han tænkte på - i sin tanke-tomhed
Han var ihvert tilfælde i en helt anden
verden, det var vi andre også i dette enkle med betagende syn
Sikke et scenarium, her hvor solen står
lavt på himlen
flere billeder på et
tidspkt.
fra dette tempel de enkelte elementer og den te-ceremoni vi blev
indbudt til
Mandag
30. november 2006
(1. dag i koi'ns tegn - besøg
ved Momotaro)
Det allerførste besøg ved opdrætterne i Japan kun få km. fra vores hotel var hos:
Momotaro koi farm.
"Momotaro" er en
initiativrig personlighed, han producerer mursten, bygger huse,
udfører entreprenørarbejder, fremstiller mursten, Bakteria House til
filteranlæg, restaurerer gamle
veteranbiler, har flere restauranter i området, har supermarkeder,
opdrætter koi, osv.. osv..
Momotaro koi farm ligger i naturskønne
omgivelser, lige op af Asahi floden (der løber gennem momotaro omr.)
I en dal mellem bjergene, og oppe i bjergene
ligger der mudponds godt gemt af vejen for nysgerrige blikke.
med små private bebyggelser let spredt
Vel ankommet til Momotaro
koi farm, mødte vi de 3 hollændere som Olav også skulle have med
rundt til opdrætterne i det sydlige i denne uge.
Dette var deres anden uge,
den første var brugt i Niigata omr..
Johs, Frank og Henk
Vi havde afsat en hel
dag til at håndplukke koi ved Momotaro, så det første var
en tur rundt i alle de forskellige opdrætsafsnit, for at danne os et
overblik
over hvad der var kommet "ind
på lager" i denne uge...
(der var også "høstet" de foregående uger, fra uge 40 og
7 uger frem - hver uge).
Det kræver måske en
forklaring...
Det er jo sådan, uanset om det er i nord eller i syd, så
"høster" de fleste opdrættere
deres koi af flere, og op til mange omgange, startende typisk allerede i
uge 40.
De store opdrættere, der
har mange mudponds at tømme, henter koi ind over den længste periode,
(af tidsmæssige årsager),
de mindre opdrættere der har få ponds, kan hurtigere få det klaret.
Dvs. der tømmes en pond
af gangen, der bringes hjem til drivhusene, de kvalitetsvurderes,
prissættes og sættes til salg.
Så der kommer normalt
konstant nye koi ind til den enkelte opdrætter i en op til 7 ugers
periode og der vil således fra uge 40 være både nye koi til salg
og tidl.
høstede og af forskellig størrelse, kvalitet og pris.
Da der tømmes en pond af
gangen, er det dén størrelse koi, dén mudpond indeholder,
der kommer til salg, i de efterfølgende dage/uger.
Så faktisk uanset hvilket tidspkt. dag/uge man kommer på, vil der være
friske nye koi kommet ind
gennem en periode på 1-7 uger, nogen gange tosai, andre gange nisai, el.
sansai eller endnu
ældre/større, alt afhængig af hvilke mudponds de har tømt, og i
hvilken rækkefølge.
Nogen gange er opkøberne
heldige at være der, på ét det for dem rigtigt tidspkt. mht.
størrelse,
kvalitet, og pris, andre gange mindre heldig, afhængig af hvad der blev
høstet på dagen
el. i dagene op til deres ankomst, for der kan være rimelig store
forskelle på hvordan
de enkelte koi (årgange), har udviklet sig henover sommeren i de fsk.
ponds,
og hvad der dermed kommer ind i drivhusene.
Ved eksempelvis Sakai FF i
Hiroshima, blev der hentet nye koi ind, næsten hver dag
- hele den uge, vi var i Japan.
Inden vi nåede ned til
Sakai, torsdag over middagstid, havde Sakai faktisk fra morgenstunden
reserveret nyhøstede koi til vores gruppe, men da vi først var en tur
forbi Omosako farmen,
og derfor ankom til Sakai godt middag, var de overgået til Koisan-gruppen
der havde været
ved Sakai hele ugen for at "nette" de bedste, der kom ind i de
dage de var der.
(de var så til gengæld for sent ude
ved nogle af de opdrættere vi besøgte)
Så det gjorde nu ikke så
meget - det var sidst på turen (og ugen), og vores gruppe var
til gengæld blandt de første på dagen, ved en lang række af de andre
lidt mindre opdrættere,
vi besøgte i ugens løb, hvor der også var kommet koi ind i ugerne op
til og dagen før,
ved deres "høst" af store tosai og nisai
(og flere steder, ville komme det i
et par uger mere)
Så
det, at være der i én bestemt uge kommer ud på et
- der kommer hele tiden nye friske koi ind, startende fra uge 40 ;-)
Nå, nok om høsten - tilbage til Momotaro koi farm...
Inden indgang i hvert
drivhus, skulle vi alle bade skoene i en desinficerende væske, for at
sikre mod smittespredning udefra og mellem de forskellige opdrætsafsnit.
Indenfor er der et ret højt
støjniveau, pga. støjen fra vandet der passerer filtrene - Bakki Shower
hvor der pumpes så
meget vand igennem, at bassinets samlede vandmængde bliver renset 2 -
3 gange i timen !
Fidusen ved Bakki Shower
og Bakteria media er meget kort popolært fortalt, at den høje hastighed
vandet
pumpes op med og spules nedover bakterie mediet med, medfører at vandet H2O
"slåes" i mikroskopiske
stykker og ilten (O) derved frigives over de findelte slampartikler der
kommer fra fiskene.
Meget af det fintdelte slam fæstnes inde i mediets porer og via en
anaerob proces (denitrificering)
omsættes slammet "mekanisk". På ydersiden af mediet
omsættes især ammoniak og nitrit i en iltkrævende nitrificeringsproces,
samtidig med at giftige væskeformige gasser uddrives som luftarter (eks.
nitrat)
Bakteria House mediet
slides ikke, afgiver ikke kalk el. lign., men sænker TDS-niveauet (Total
Dissolved Solids)
til meget lave værdier ! - Typisk ned til ca. 80 ppm i flg.
Momotaro
(dette er en af grundene til deres
store vækstrate)
Så vidt vides er Momotaro
de eneste opdrættere i Japan, der udelukkende anvender vandværksvand
i deres bassiner, selvom de har en rivende flod lige uden for døren !
Men nu til koi'serne...
hold da op - sikke
nogle koibasser !
det var juveler - der svømmede rundt - overalt.
i alle størrelser, fra tosai på 12-30cm., nisai på 40-60cm, sansai på 60-80cm. til jumbo-koi, op til 95-100 cm.
Billede tv. er er et af de store
indendørs opdrætsanlæg, hvor der i dagene før vores ankomst, var hentet
nye nisai koi (2 års) ind fra mudponds. På billedet th. er vi i gang
med at "sortere" i en anden hal, med masser af tosai sanke og
showa
Mudponds ved Momotaro er bygget i cement på
siderne, men foret med EPDM-gummi, og i bunden er der sprecial ler/muddder
Hver gang en høst er
overstået, tømmes bassinet for vand og mudderet pløjes op med
traktor/fræser.
Når foråret starter, fræses det igen, tilsættes nogle heste- el.
kopærer og der åbnes for vandet.
Efter et stykke tid dannes der en helt speciel fauna af bla.: alger,
dafnier og andet microliv
som koi'rne lever af, som et tilskud til det færdigproducerede foder, de
får hver dag
Tosai i op til ca. 35 cm. i en af
hallerne
og den store 1500 t. (1.5mill. liter) vækstbassin, hvor der kun går
ca. 50 udvalgte store koi, til fortsat vækst og
optimering af form og farve
Videoklip
fra Momotaro's 1.500m3 indendørs vinterpond
ca. 45 sek.: lille video (1,5Mb)
stor video (3,3Mb)
Her er vi i gang med "nørderiet"
sammen med "Mr. Momotaro" (midten) og Olav(th)
"Nørderiet" sammen med "Momotaro" (President
Michio Maeda) gjaldt nogle af disse ca. 80-90 cm. Go-sanker,
han tilbød Olav og Søren at købe. De fleste af dem var 5-7 årige
tidl. opdrætsfisk, som pga. indføring af "nyt
blod" og manglende plads til opbevare dem, så de kunne nyde
deres nu velfortjente otium ved Momotaro.
(der smuttede en til Holland og en DK, på hhv. 85 og 83 cm.)
Vi havde afsat hele dagen
der og fik valgt en del flotte, velproportionerede, kvalitets koi,
Søren til forretningen, og Alice 2 stk. til sin nyetablerede koidam.
Den største der blev prikket til DK, var en sanke på 83 cm, samt en helt
vidunderlig sansai showa på 63 cm. (2½år)
Denne skal blive dernede endnu et år, for at færdigudvikle især sumi
farverne
og så forhåbentlig (som sidegevinst) ramme de magiske 80 cm..
I det sydlige Japan er det
typisk sådan, at man ikke kan få sin nykøbte koi i "betalt
pleje"
hvis ikke den har et passende stort udviklingspotentiale, dvs. den først
og fremmest
kan forbedres i farvetegning (typisk sumi og hi).
Er det blot for at få den til at vokse, uden andet potentiale end vækst,
får man ikke en aftale i stand.
Opdrætterne vil ganske simpelt ikke afsætte den fornødne plads i deres
ponds,
hvis ikke kvaliteten er helt i top, og der stadig er mulighed for
forbedring.
(det oplevede nogle af vores
rejsepartnere ved Omosako)
Jeg
selv faldt pladask for en flot Sanke, en nisai på ca. 48 cm.
(1½år).
Den var lige kommet ind og derfor ikke prissat endnu, så Daisuke
(sønnen) 
skulle over med et foto til Momotaro
himself, for at få en vurdering af prisen, for det er
noget "den gamle" styrer helt suverænt. Prisen...
hmnn...passende.
Den er "The old fasion"
sanketype, dvs. meget af sumi ligger i shiro
(sort i/på hvidt) og den er langt fra færdigudviklet i farverne (og
størrelse)
den har en god velafbalanceret form, en
kraftig halerodsmuskel og det hele med
tiptop skindkvalitet, kridhvid + dyb rød (hi). Pga. den unge alder er
kønnet
endnu ikke helt sikkert, men formentlig en han.
Billedet yder den langt
fra retfærdighed, det er en ren perle i virkeligheden.
Videoklip af netningen af vores sanke fra Momotaro (ca. 2,7 Mb)
Videoklip af sanken i bowlen (ca. 2,7 Mb)
Videoklip fra Momotaro området (ca. 910 kb)
Ved middagstid blev vi
inviteret ind til spisning og fik en speciel karryris ret (ris, med kogt
oksekød tilberedt i
en speciel karryopskrift - mums) dertil kold te på flaske.
Vi havde faktisk en
"sjov" snak flere gange i de første dage, med de 3 hollændere,
der havde været i Niigata
hele den foregående uge, og var nede i det sydlige Japan - for
allerførste gang...
...de troede ikke på alderen på de koi de så og blev præsenteret for,
de kunne ikke forstå, at en tosai kunne være helt op til 35 cm., en
nisai op til ca. 60 cm. osv.
for det var ikke de størrelser i fht. alder de havde set i deres første
uge, og ved tidl. besøg der.
Jeg kan ikke huske hvilke
specifikke opdrættere de havde købt ind ved, men der var flere alm.
kendte
navne imellem Jeg fortalte om vores egen Momotaro showa, der det første
½ år i vores dam
voksede ca. 14 cm. og om andre tilsvarende vækstrater på vores indkøbte
koi fra det sydlige.
Men efter at par dage
yderligere, ved flere forskellige opdrættere, var de overbevist om alder
og
vækstrater. Om det er det lidt mildere klima eller noget der ligger i
moderfiskenes gener, har
jeg ikke viden om, men hælder nok mest til det med klimaet, for sæsonen
starter
tidligere i syd, og vandet hernede er varmere i en længere periode.
Mange af de nordlige opdrættere, har efterhånden fået nyt
"sydligt" blod ind i deres gamle
koi-stammer, så vækst potentialet generelt, skulle være det samme
deroppe.
View ud over nogle af mudponds, (bem.
at nogle er tømte og andre ikke er) - Bill th. en "maskimakanisk"
propel til at ilte vandet
Et view fra den ene ende til
den anden af selve farmen, formentlig ca. 800 m. lang.
billedet viser i øvrigt "forældreafdelingen" hvor moderfiskene
opbevares (th)
En "lille" kohaku på
sølle 98 cm., med tip-top kropsform og fantastisk skindkvalitet. Th. en
showa på ca. 85 cm.
som tdl. nævnt er Michio Maeda
(Momotaro) en mand med mange interesser, her får vi vist nogle af hans
veteran-stoltheder:
En nyrestaureret Jaguar E og en Rolls Royce, der var masser af andre
Jaguarer og store Bimmere, de var i gang med.
Da det blev mørkt (16.30)
var det igen tid til at vende næsen hjemad til Hotellet (Central Hotel),
for lige at blive soigneret lidt, inden vi skulle ud at spise på en af de
lokale restauranter.
Menuen var Japansk øl, og marineret oksekød tilberedt af os selv på, en
i bordet indbygget gasgrill
selvfølgelig med ris, soya og div. salater.
Her mødte vi også Olav's
kæreste Juliane for første gang, en frisk pige, der...
...er uddannet lærerinde, kommer fra Texas, og er i Japan på andet år
for at undervise i Engelsk.
Sidst på aftenen, efter et kort besøg ved nabohusets værtshus, for lige
at få en "slutter"
var det på gå-ben til hotellet og i hængekoi'n, så vi var klar til
næste dage.
Tirsdag
31. oktober 2006
(besøg ved Umeda, Ooishi, Takigawa, Yamane og Masuya)
fortsættes i dagbogens side 2 ...
.
Sidst opdateret: 02. January 2008
2003-2008 ©
www.hyggedam.dk
Men du er velkommen til at
benytte vores Koi og havedamsbilleder, bare du lige dropper os en mail
inden.