(fortsat fra dagbogens side 1)

---

Onsdag 31. oktober 2007
Turen går ud til Masuya (også kaldet: Bushermann), samt til Oyama og Takigawa

Nok en dag med tidligt op og ned og spise morgenmad før vi tog afsted til:

Masuya (Bushermann) for at se hvad han havde i sine bassiner i år

her står vi udenfor, mens Søren og Kjell lige kigger forsigtigt indenfor (der var nogle tyske opkøbere der kom før os)
(det var her Kjell sidste år prikkede vores Tancho Showa "Toya fra Masuya").

- vi andre går en tur i området for at se lidt på det Japanske bjerglandskab.

 
         En af Bushermans tømte mudponds                     og                en af hans edderkopper  (benvidde ca 8 cm. 
                                                                                                og i nogle farlige farver

 
Her er en del af "holdet" på vej tilbage fra en sightseeingtur......  og så vil de have et zoombillede af nabohuset

det fik de så - af en flot Japansk have, med mange klippede træer.

Nå - men de tyskere blev ikke færdige, og vores tid kunne udnyttes bedre ved at køre videre..
så ind i bilen igen, efter ca. ½ time der.

Og pludselig begyndte Kjell, at skyde helt vildt med "kanonen"
(Han havde flere gange fortalt, at lige pluds'ly - kom der en masse private haver med en masse...
...helt vildt flotte klippede træer) 

Både til højre og venstre var der klippede træer !

- og det var så nu - dét scenarie begyndte...

 
Flot ser det ud !!

Og zoomet ind til et nærbillede (hmnn..... kunne man bare købe, bare én af dem...)
(men de koster nok også en million-milliard, når de er så flotte)

---

Vi kørte ned til opdrætternes opsamlingsplads, stedet hvor de samler de bokse, der skal afsendes.
(afsendelserne foregår onsdag, hver 2. uge, i det sydlige Japan)

Her møder vi Olav og Frank og en del forskellige opdrættere.

et par hundrede meter væk over nogle trætoppe, flyver en større rovfugl - som vi fik i "søgeren"

Her står vi og snakker med Yamatoya, som vi skal besøge senere på ugen.
(Yamatoya bor ca. 250 km. herfra - så det er lidt langt at køre for ham)

Efter lidt hyggesnak på opsamlingspladsen haster vi videre (efter et tip) til:

---

Tamauda for at se efter Hariwake - som der dog ikke var flere tilbage af

så ind i bilen igen og videre til..

---

Oyama 
(ham med den ældst kendte og stadig gydeklare koi-hun, på godt 40 år)

men først 15 km. med japanske huse og masser af klippede træer - og...

...op over bjergene af små smalle "gedestier" - godt der ikke kom en modkørende

efter ca. 15 km. er vi fremme ved Oyama

og først skal vi lige ind og se "die alte" koi på mere end 40 år, 
men med 7 personer der tumler ind, vil sådan en gammel dame, altså ikke vise sig 
i overfladen, og holder sig i stedet ved bunden og der hvor luftstenen får overfladen til at boble, 
så man ikke kunne se en sk..

           den gamle dame gemte sig i boblerne                         der blev i stedet bowlet og købt nogle flotte showa og kumonryu

på vej op til bilen, smuttede Kjell i forvejen op til "den gamle dame", 
for at forsøge, at få et par billeder i kassen...

Og det lykkedes at "snige" sig ind på hende og knipse et par billeder af - mere end 40 år, og stadig med en god skinkvalitet
(det er ret tydeligt, at hun har sat sit præg på Oyama's blodlinie, hvad angår farve- og skæltegning)

Det er virkelig en sjældenhed, at få lov at opleve og se 
- så langt tilbage i en opdrætters blodlinie.

---

Næste stop var:

Takigawa

Her bliver der sorteret og prikket ca. 25 blandede Go-sanke, Kujaku, Ogon, mv. (nisai i ca. 50 cm) 

mens Kjell forelsker sig i nogle flotte Goshikier - der er flere muligheder, så 
Paul får lov til at oversætte lidt spørgsmål fra engelsk til japansk

Mr. Takigawa bowler de 2 goshiki, vi har spottet og vi får en pris - og ups..
- den ene er 4 x så kostbar, som den anden.

Takigawa er en flink mand, så han ville gerne fortælle os, om forskellen - mellem de to

Prisforskellen gik på forventning af endelig kropsform, den generelle skinkvalitet og selve 
farvetykkelse af hi (det røde), samt det "vindue" den ene har - dét, der 
gjorde den interessant, ved første øjekast - alt andet lige.

              vi blev enige om, at den øverste i billedet, 3-step     |     Kurt og Jytte sidder vistnok forelsker sig i en flot Koromo   
         med vindue, skulle hjem i hyggedammen.                                                                                           

Alt i alt, en god dagsfangst for alle, i forskellige varianter.

Derefter tog vi en kort tur op i bjergene for, at se nogle af Takigawa's mudpond's
- og sikke et syn, alt var pænt og plejet til mindste detalje,
selv træerne var klippede, men han er nu også meget pertentlig med det hele !

det var nogle stemningsfulde billeder vi fik taget..

Takigawa kom op til os lidt senere.. for at sige pænt farvel til "The Danish Wiking's"

Og så skulle Takigawa lige måle, om det var hans eller Søren's hånd, der var størst - mens Paul ville indgå væddemål 

Derefter var der opstilling til "familie-fotografering"
 
Takigawa har i øvrigt vundet mange præmier gennem tiden, både på Hiroshima og All-Japan Koishowene

          mens solen gik ned, ude i bjergenes horisont                     drog vi tilbage til Okayama for at få noget at spise.

---

Historien om sammenhængen mellem en Momotaro koi sidste år  
- og nogle ølglas i år...

Vi landede senere på aftenen efter maden, henne på Aussie-bar (udtales ossi-bar) - ved Jason,
hvor vi "havnede" i bla. lidt Black Russian.

Jason er en australsk skolelærer, der gennem en del år har undervist/underviser japanere i engelsk 
og har nu etableret sin egen privatskole, som gør det hele lidt nemmere.

Ud over denne private engelskskole, ejer og driver han også et værtshus Ossi-bar tæt på Okayama centrum.
Et værtshus som koi-opkøbere i det sydlige Japan ofte gæster, da det kun ligger 
få hundrede meter fra Central Hotel

Det gjorde vi også flere gange om aftenen, i løbet af vores uge dernede, hvad skal gæster ellers lave...
og menuen var som regel pr. omgang: 
1 whisky, 1 fadbamse (af det meget kendte og lokale Asahi øl) 
1 Guinness og så 4 Black Russian

På et tidspunkt opdagede Kjell, at ølglassene havde sit eget bryggeri-navn påtrykt og så måtte han 
jo op i baren til Jason, for at høre om ikke man kunne købe 2 af dem....
 ......til at tage med til Danmark...? 
fordi vi havde altså en koi hjemme i DK ude fra Momotaro - med navnet Asahi 
NOPE -  det kunne Kjell  IKKE !  

Men han kunne få 6 stk. i en kasse - gratis !
så glæden kendte ingen grænser...

Og det er da lidt sjovt og tilfældigt, at indkøb af en koi i Japan sidste år 
ender med 6 ølglas, som en gave fra en værtshusejer, året efter ;o)

6 stk. Japanske Asahi ølglas, som nu er kommet helskindet hjem, i vores Koi-water bar.
(men det bliver nu nok hovedsagelig, en tyk Belgisk Leffe Brune, der kommer i glassene)

---

Torsdag 1. november 2007
(Omosako, og senere til Yamatoya)

På vejen ned til Hiroshima-området (ca. 200 km) var der "selvfølgelig" vejarbejde
og med "stand-in" for deres levede "Flagmann"

       Her er det lige før et vejarbejde (de røde pileskilte)    -  og så er vi ved andet vejarbejdet, med deres "Flagmann dukke"

Nå - men, på vejen derned, på motorvejen, kørte vi over et større antal bjergkæder, gennem 
mange tunneller og over broer henover dybe kløfter - et meget spændende landskab.

nogen steder uden vejarbejde

andre steder med vejarbejde..... (og alt til hvad faget hører af alarmer og blinklys osv..)

Men også gennem byer med masser af Japanske haver OG masser af formklippede "klodetræer"

i alle afskygninger

 
her er det i en forstad til byen Hiroshima  - kort tid før vi ankom til:

---

Koifarmen i det sydlige Japan, hvor de hovedsagelig opdrætter de verdensberømte 
Shiro Utsuri, og i "monsterstørrelser"

Farmen drives af faderen og hans 2 sønner. Herunder er det den yngste søn, der...

.....har tilbudt koi-team't en konkurrence, om...

...hvem der kunne prikke den bedste nisai Shiro Utsuri: Kurt, Kurt el. Søren 

Let the game begin

Så ville han efter ca. 20 min. afgøre, hvor den bedste koi svømmede i det bassin og fortælle om den
og hvorfor den var hans favorit - En helt ualmindelig flot gestus fra Omosako's side, 
at tilbyde dette til private kunder, 
- og det var en alle tiders chance for, at lære noget om deres opdræt af sort-hvide koi.

Omosako-san gav os efterfølgende lov til, at prikke i deres kvalitets tosai Shiro Utsuri.

 
her er vi indledningsfasen, hvor Kurt og Paul kigger lidt på de 1 års sort - hvide koi

men så går det løs...

Kurt og Kurt netter, mens Søren løfter over i bowlerne

her er Kjell ved at nette en lille sort/hvid skønhed.

og mens vi studerer og vurderer de første nettede koi i hver bowle, checker Paul lige om ikke der skulle...
... være et par stykker mere - mellem de ca. 300 tosai vi fik lov at prikke i ved Omosako

efter en grundig kvalitetsvurdering af hver enkelt koi, er der nogle af de bowlede koi, der ryger
tilbage i bassinet og andre ny bliver nettet for, at blive vurderet - indtil vi nåede på et 
passende antal, i en rigtig god kvalitet til en boks-forsendelse til DK.

ved den sidste finsortering er vi hårde og ender op med ca. 15 flotte tosai Shiro Utsuri..

..inden vi bliver inviteret på frokost.

Kjell havde tidligere på dagen (mens de andre nørdede i nisai) snakket med Omosako-san, om deres 
  nu mere end 90 cm store Shiro Utsuri: 
"Musashi"
og om bla. denne koi's helt unikke udvikling fra noget.. "bob bob".. som ungfisk, til at blive: 
All Japan, Grand Champion, Best in size, osv. som 7-8 årig 
(første gang i historien, at en Shiro har opnået denne flotte titel)

Kjell's interesse for deres Shiro'ers udvikling og kendskabet til "Musashi" og "Panda", havde fået Omosako
til at kopiere billeder af nogle af deres TOP koi og deres udvikling fra ungfisk, til fuldt 
udviklede i størrelse og farvetegning, som han forærede os - hvilken flot gestus.

Omosako inviterede på Japanske Pizza - som smagte helt vidunderligt.

Under måltidet snakker vi om udvikling i en Omosako Shiro Utsuri, der vel bedst kan karakteriseres ved, at man: 
- køber et maleri, der endnu ikke er færdigt. Men kunstmaleren kommer forbi, tid til anden,
for lige at lægge et par nye sorte penselstrøg, indtil det er færdigt om nogle år.

Personlig synes vi her i huset ved os, at dette er en mega-spændede side, af én i forvejen, 
meget spændende og utrolig bredspektret hobby.

Vi fik i alt 5 laminerede ark med hjem af nogle af deres topfisk (herover blot nogle billeder vi selv tog med kameraet)

Efter frokosten med Omosako, sneg vi os lidt rundt i den lille bebyggelse

og fik et par klassiske stemningsbilleder i fotokassen

Efter at have takket af, for en god og meget spændende dag, drog vi af sted mod nye mål

henover dybe kløfter, gennem flotte landskaber og en masse lange bjerg-tunneller mod

---

Besøget ved Yamatoya senere samme dag, fortsættes i dagbogen side 2.2