(fortsat fra dagbogens side 2.1)

---

Torsdag 1. november 2007
Turen går til Yamatoya

Denne koifarm ligger ca. 50 km. sydligere end Omosako koifarm, som vi startede dagen ved

og turen foregår over utallige bjergpas, gennem mange tunneller og henover et utal af 
broer, over de mange bjergkløfter, og smukt er det konstant vekslende 
landskab med de høje bjergtinder overalt.

selvom det er på motorvej, næsten hele vejen, er der flot.

Masser af tunneller gennem de mange bjerge

og så er det af, ved næste motorvejs-exit og igennem...

....en lille by og lidt længere ud på landet - så er vi dér:

ved Yamatoya

en verdenskendt opdrætter af top kvalitets Go-Sanke (hovedsagelig HQ Kohaku og HQ Sanke)

og en helt ny koiverden åbner sig:

Vel ankommet til Yamatoya, fik vi lige kort taget nisai bassinerne i øjesyn (2års koi).

Vi havde hørt - at han var en pertentlig herre, men SÅ pertentlig havde igen af os forstillet sig.

Der var pinligt rent OVERALT - ruderne i drivhuset var pudset og BÅDE indvendig OG udvendigt,
så rene, at enhver pernitten dansk husmor ville være misundelig:

Selv det aluminiumstel drivhuset var bygget af var rent, også på oversiden - ikke et støvkorn nogen steder
Pu ha, "man" turde næste ikke gå ind, med fodtøj på, for selv oppe under loftet på spærene,
var der pinlig rent, end ikke et lille spindelvæv, var der at finde NOGET sted.

Vi nåede et enkelt paparazzi-billede af en af hans store sansai kohaku på ca. 75 cm, 
inden vi blev inviteret ind på kontoret til en tår kaffe og....

.... men - nu er det jo ikke alle på "holdet" der drak kaffe, så Søren spurgte høfligt på pigernes vegne
om det evt. var muligt, at de kunne få en kop te i stedet....

og selvfølgelig kunne de det, Yamatoya er en særdeles imødekommende person - så "no problemo"

han gik straks i gang med at forberede en kop Japansk te til de "udvalgte", på rigtig Japansk maner:

dvs. lidt kogt vand i en te-skål, deri piskes, en vis mængde tørret pulveriseret Japansk grøn te op
til en grøn skummende væske, der tilsættes en passende mængde kogende vand og serveres
herefter varm, sammen med noget specielt og meget sødt Japansks bageværk.

Nu er det jo sådan, at det der Japanske grønne te, ikke er tilpasset ret mange vesterlændinges smagsløg
og hvordan selve te ceremonien foregår, synes Yamatoya lige han ville fortælle lidt om.
Teskålen skulle så vidt vi forstod, først drejes en ca. ½ omgang med uret, derefter drejes en ½ omgang 
i samme retning, og så til slut, yderligere en kvart omgang, før man drikker sin te.

Hvad vi ikke viste, på dette tidspunkt var, at Yamatoya var uddannet Te-ceremonimester og i øvrigt
den højest rangerede te-ceremonimester af de tre mestre, der var i hans amt.

At han også var en afslappet vært og forholdsvis god til engelsk, kom pludselig 
frem da han begyndte at fortælle vittigheder.
(vi kan ikke huske indholdet - men billedet herover fortæller da sit eget sprog)

Kurt er altid klar på noget nyt, så han fik også tilbuddet om at få serveret 
en Japansk te og takkede pænt ja tak - "man" er vel i Japan - ikk'
- men te'en er nu bedre på europæisk.

efter dette indledende "hyggemøde" på hans meget ryddelige kontor blev "The Danish Vikings" 
inviteret over og se hans private tehus.

Først skulle alle de sirligt udformede "skodder" skubbes sammen, og ud til siderne af Te-huset, 
for til sidst helt at forsvinde ind i selve bygningskonstruktionen. 
Et imponerende snedkerhåndværk, uden brug af moderne nylonruller eller andet, kun træ mod træ!

God skik påbyder at man stiller sit fodtøj udenfor, inden man går ind i de fine og meget rene omgivelser 

Yamatoya, begyndte at fortælle om sine te-ceremonier og vise billeder fra nogle af dem
incl. familiebilleder som han også holdt meget af.

familiealbummet blev vist frem - og så ved vi ikke hvad der skete med den festlige Paul 
- for han begyndte pludselig...
....at messe et eller andet komplet uforståeligt, til stor morskab for os alle.

På vej ud skulle vi lige se, nogle flere af snedkerfinesserne, de lette indvendige forsatsrammer med
rispapir kunne skyde op og ned, eller for den sags skyld, helt gemmes væk i vindueskonstruktionen
således, at der var fuldt udsyn til hans flotte lille japanske have udenfor - ret imponerende !!

På dette tidspunkt, var det blevet helt mørkt udenfor, da vi gik over i fiskehusene, for at se og prikke koi.

---

Vi var nogle stykker der smuttede i hans store væksthus, hvor Kjell fandt paparazzi-kameraet frem
og indstillede det, til at skyde gennem vandoverfladen.

Disse flotte og yderst velformede Kohaku og Sanke er alle kun 4-6 år og på mere end 70 cm ! 

Ja billederne taler vist helt sit eget sprog i TOP - KVALITET

Så kan det vist ikke fås bedre og som inazuma
Perfekt kiwa og perfekt sashi (bag/forkant på skællene)

jo der var også lige denne... og alle de andre 50 store koi i HQ kvalitet.

Yamatoya kaldte Laila ind i hans tosai væksthus, og viste der de flottest udvalgte koi, 
til næste sæsons vækst til nisai - pu-ha tæt på et ekstra hjerteslag !

Han viste hvordan de blev fodret og hvordan han puttede dem for natten, med ekstra overdækning
så ikke de kom til at fryse deres små finner - pertentlig - ja for pokker i et og alt

Da Kjell kom tilbage fra de store koi til nisai huset, havde Yamatoya og Søren i mellemtiden indgået en handel på
 
...et helt bassin med nisai kohaku/sanke, ca. 25 stk. i størrelsen 45-55 cm.

og Kjell forelskede sig i endnu en koi - hvor fa... skal vi have dem ?
(tænkte en vis "koimutti")

Yamatoya har nettet de 3 udvalgte

den ene kohaku sendes tilbage til bassinet 
(ikke pga. manglende kvalitet, men pga. en for utraditionel farvetegning).

de 2 andre HQ-koi bliver tilbage i bowlen, for nærmere snak, vurdering, øjesyn, prisforhandling, måling...

...og endelig fotografering.

efter at handelen var indgået.

den øverste til Søren og den anden til....

Begge er 53 cm, og bliver i Japan i et til to år for, at udvikle sig optimalt 
(og til de min. 70 cm.).

Klokken var nu efterhånden blevet mange, oplevelserne store og efter disse sidste nervepirrende 
forhandlinger trængte alle til noget at spise, så Yamatoya inviterede på aftensmad,

---

på et mega-spændende sted, ca. 15 km. væk fra selve farmen:

Atmosfæren og indretningen var HELT og ALDELES SPECIEL

Alt var i håndskåret træ og 100 år gammelt

Menu-kortet var for de viderekomne, så Yamatoya bestilte på vi andres vegne

Og det var en syns-og smagsmæssig oplevelse, varieret ud over alle grænser.

efter dette spændende måltid var klokken blevet 20.30, var det tiden at tage afsked med mesteren selv.
Vi takkede alle sammen, mange gange for en rigtig god koi-dag med mange spændende oplevelser
og drog hjemad mod hotellet 300 km. længere mod nord.
Trætte efter køreturen og en lang spændende dag, landede vi i hotellets lounge kl. 24.00
til en kop hurtig kaffe, inden "hænge-koierne" kaldte på os.

---

Fredag 2. november 2007
(Ooishi og Koraku-in Okayama )

Nu lakker det desværre mod enden, for i dag er det en uge siden vi tog hjemmefra,
og hvor gik den uge bare.... så alt for hurtigt 
så denne fredag er sidste koi-team dag i Japan, i denne omgang.

Sædvanen tro mødtes vi til morgenmad i "koiteamet's private hjørne" ved siden af hotellets reception
og derefter var det afgang til Ooishi - en køretur på ca. 45 min.

med en masse flotte klippede træer på det meste af turen.

Kjell havde godt nok tidligere på turen "lovet" en masse klodetræer......

...men at der ville være så mange igen og igen, havde vi ikke forestillet os

slet ikke som alleer ind til fabriksbygninger - formidabelt 

 

eller som hækplanter i den størrelse

eller flotte veltilrettelagte havescenerier

og slet ikke så mange, der var så høje, som eks. herunder

der var også lidt "moderne Japan" på køreturen

og et virvar af ledninger og reklamer

og så en masse lastbiler med rustfri front, kofangere osv.. 

og så alle de små betonbiler, som "koimutti" havde set og snakket om hele ugen 
(hun er vist lidt miljøskadet fra jobbet ti-hi)

---

Så er vi landsbyen, hvor Ooishi holder til (rød pil tv.)

og har fundet parkering oppe bagved - men inden vi kommer helt hen til Ooishi.... 

..... skal vi lige forbi et... og hilse på...

 

 

...et svin 

om "vonnien" er vagthund, bare et dovent svin eller et slagtesvin 
- fandt vi aldrig rigtig ud af.. (men stor og fed var den)

men 20 m. længere, så var vi ved Ooishi's butik, der for en Japansk koi-opdrætter, er ret atypisk,
fordi normalt er der ingen butikker med tilbehør, kun koi i bassiner/drivhuse

 

Der er i øvrigt en lidt sjov historie om/fra Ooishi fra sidste år, da Søren, Alice og Kjell var dernede:

Alice havde forelsket sig i en ellers flot, stor og renfarvet Yamabuki Ogon på ca. 65 cm.
Prisen var fornuftig, men under vores inspektion af den, fandt vi ud af, 
at den ene brystfinne var lidt mindre - end den anden (ca. 1cm.)
Dette gjorde vi Ooishi opmærksom på... 

...men han trak blot på skuldrene, grinede og
viste os sin ene hånd, hvor hans pegefinger manglede det yderste led og 
spurgte os så:
ER JEG EN DÅRLIGERE MAND, BLOT FORDI JEG MANGLER ÉT LED, PÅ ÉN FINGER :-)
(det endte med, at vi fik Ogon'n til ca. ½ pris)

Ooishi kan i øvrigt også meget godt li' de grønne farver
for næsten alt er malet GRØNT 

udendørs har han de store koi, bla. flotte Yamabuki Ogon, Kohaku ol., indenfor de mindre koi

 
Hallo, kender du ca. prisen på denne ?                 -                      og der var grønmalet overalt         

 
Denne lille Kohaku på ca. 15cm. var hans stolthed, den skulle med på Hiroshima-koishow 
den kommende weekend og han regnede med at den ville blive baby-champion (en helt utrolig flot koi)
I øvrigt en ny koi-stamme som han er ved at opbygge, med hovedsagelig 4 og 5-step cirkulære mønstre.

  Ooishi havde signe egne koi-mærkater på bilen  -  det havde Paul ikke - men det har han nu !
for Dansk Koiklub har været her

På vej tilbage til bilen skulle vi lige forbi "svinet", en lille rismark og en flot udsigt til bjergene
(de fleste landsbyer ligger som regel nede i en dal, omgivet af høje bjergkæder)

Og så var der lige de forkromede frontpartier på lastbilerne     -    og et view gennem et typisk Japansk bybillede...      

---

Snart var vi oppe på motorvejen, for at køre over til Momotaro for der at sige farvel for denne uge, 
og spise nudelsuppe på én af Maeda's restauranter.

men hvordan spiser man lige "nudelsuppe" (spagetti i suppe) med pinde..?

Sådan - ingen problemer - efter en uge i skarp pinde-træning.

de små skåle indeholdt ca. 1 liter, de store skåle ca. 2 liter med velsmagende suppe, spagetti, 
porrer og svinekød i skiver - et hit blandt Japanere.

så det er bare munden ned til skålen, fatte om pindene og så "skovle ind"
og ikke sutte spagettien ind, for så får man suppe-sutte-streger ned af tøjet og op i panden ;-)

---

Efter middagsmaden tog vi en tur i Korakuen Garden, i Okayama
(på denne vores sidste hele dag, i det sydlige Japan)

Korakuen Garden, er hvert år med i afstemningen om at blive den flotteste og mest besøgte 
Japanske have, blandt de 3 mest besøgte Japanske haver i hele landet.

 
Vi skal lige orientere os inden vi går ind i Tempelhaven

og have stemplet vores billetter, så "man" kan se at vi har været der

for bla. at se disse flotte view's
 

Klik evt. på de små billeder for, at se mange andre foto fra denne tempelhave.

På vejen rundt i haven mødte vi denne store grønne knæler

   Korakuen Garden, blev sidste år ramt af den frygtede         Et lille view af selve templet til haven
virus KHV, der slog store dele af deres Koi-bestand ihjel.                                                             
 - Mange af de sydlige koi-opdrættere har derfor                                                             
doneret rigtig mange flotte koi til udsætning.                                                             

 

og så et billede mere af vores ret grønne ven
i makroafstand

den synes ikke, det var sjovt, at blive fotograferet og pustede sig op

Korakuen Garden besøget, var forbi for denne gang.....
.....første gang for de 5 af os og anden gang for Søren og Kjell.
Så som det måske har skinnet igennem, så var denne tempelhave også et must for dem, at gense

ovre på den anden side af Asahi floden, i en flot sen eftermiddagstime - med endnu en flot oplevelse i hukommelsen

Asahi floden slynger sig gennem Okayama City

og mens vi går på kanten af floden, kan vi se det tilhørende tempel 

Okayama Black Castle (Ujo) 

Utrolig flot !

Efter gåturen langs floden er der kun ca. 100 meter tilbage til civilisationen.

undervejs et par flotte bygninger i gl. Japansk stil

Op af denne lille trappe - og det nye Japan er dér, overvældende og lige ind i "femmeren" på vi 7,
der i de sidste 3-4 timer, har været hensat  - til et landskab fra det 16. århundrede.

moderne byggeri, masser af biler og en Arkade mere end 1 km. lang....

 

....med en dyrehandler, der solgte små hunde i butikken.
- på samme måde som danske akvarieforretninger sælger akvariefisk fra et akvarium..
Om dette kan man som vesteuropæer, tænke sit - men det er nu engang sådan 
det foregår dernede.

OBS - OBS - OBS 
hundehvalpene så ikke ud til at lide nogen nød, alt var rent inde ved de enkelte,
der var frisk vand og god varme i alle "hundeakvarierne" og de var glade.

Efter indkøbsturen i Arkaden var det hjem til hotellet, for lige at blive frisket lidt op
 inden middagen på en fin Thailandsk restaurant - mums for smagsløgene ;-)

Derefter, senere på aftenen tog vi hen for at tage afsked på Ossie-bar, henne ved Jason
og ham Søren, han roder sig altid ud i noget..
f.eks. at lægge arm med de øvrige gæster, for de har de sidste par år kaldt ham: 
"The Terminator" efter at han blev presset til armlægning med nogle store Japanere 
- der dengang tabte.

denne gang var det en jævlestor og tyk amerikaner, Jason mente skulle prøve

Klik på billedet, for at se hvem der vandt

Sidst på aftenen, var det hjem på hotellet for at sove, for næste morgen skulle vi tidligt op, 
for at nå toget "Shinkansen" - og Japan har de tog til tiden (koiknuzz)

---

Lørdag, den 3. november 2007
(så er der afgang mod Danmark)

En helt vildt spændende tur til Japan, er ved at være til ende.

et sidste kig på Okayama station - klokken er 20 min. før afgang     

Op af den rullende trappe og ud på perronen, så er vi klar...

...til igen at køre med hurtigtoget, men denne gang tilbage til ankomsthallen i Osaka lufthavn 

et lufthavnsview med Osaka City's skyline i baggrunden.

De 2 flymotorer var så store, at en alm. lastbil synede lille ved siden af

Lastbilen nåede desværre at køre inden vi fik kameraet frem.

Godt fra start, oppe et par km., fik Kurt S. skudt et par billeder ud af flyets vinduer:

på vej ud over havet ved Osaka lufthavn                    og senere op over Niagataområdet           

herunder et billede af nogle af Ruslands sneklædte bjerge, som vi på et tidspunkt fløj henover. 

så viste vi, hvad der ventede os, når vi kom hjem til Billund...
...koldt "af pommern" til, især efter en uge i ca. 24 gr. Japansk sol og varme 

Nu mangler vores dagbog efterhånden "kun" en afslutning, på denne helt vildt spændende og 
utrolige koi-indkøbstur til Japan 2007 - med Søren fra Koi-Team-Enghavegaard i Mesing.

Vores afslutningen bliver bla. med: 
- de fotos vores guide Taeko har taget af vi andre,
- og så "fromklip" fra hele ugen, samlet sammen fra alle deltagerne

---

(fortsættes/afsluttes i dagbogens side 3 med fromklip)

---

Tja-e, Laila måtte efter hjemkomsten erkende....at hun blev "delvist ramt" af jetlag