(fortsat fra dagbogens side 2.2)

---

Forskellige "fromklip" fra koi-team-holdet og

Billeder fra vores Japanske guide: Taeko Shibahara

Efter vores hjemkomst modtog Koi-Teamet en CD-rom fra vores elskværdige guide Taeko,
med nogle af de billeder, hun tog af vi andre, under vores besøg i 
tempelhaverne oppe i Kyoto.

Taeko havde taget en del paparazzi-billeder af os:

Her er vi samlet foran Løvestenen i Hogon in templets have

Ja grin I bare, det Japanske grønne te, smager værre end en grød fremstillet af spirolina-algepulver,
 tilberedt af en heksemutter, en dag hun var gal på guderne.

og foran det helt utroligt flotte "The Golden Temple"

De resterende 40 paparazzibilleder kan ses ved klik på de små billeder herunder 

Billederne er flot "komponeret" af Taeko, men vi 7 danskere...
... ligner godt nok  -  en flok turister

- med vores kameraer på tur, rundt i Kyoto.

Nu er vi kommet ret tæt på vores dagbogsafslutning, af denne helt vildt spændende og 
utrolige koi-indkøbstur til Japan 2007 - med Søren fra Koi Team Enghavegaard i Mesing.

 og mangler "kun" de "fromklip" fra hele ugen, samlet sammen fra alle deltagerne.
de kommer en af dagene...

---

Ta..da.. "from-clip's" #1. 
(i billeder og med nogle gange, underlige indforståede tekster)

- billeder der vist ikke er blevet vist før (her) og tekst der ikke før er skrevet (her)

et eller andet sjovt sker der i Amsterdam.. og man udligner trykket ved at...
(koitosser på tur - hrmfnmm |?§ "§#/%&)}]~½$¤ - de er gale de der Vikings)

I luften er der nogen der bare sover på hele turen - mens andre øver sig.... meget, 
i håndtering af nye redskaber

man skal jo lis'som være helt oppe på stikkerne - når det går løs - altså sådan rigtigt - ikk' 

Efter ca. 9.000 km i luften bla. henover Rusland og Kina og her på vej indover Korea,
er der kun godt 1000 km. tilbage til landingen i Osaka lufthavn

og bare 1. time tilbage over skyerne - så er vi.....

Landet i Japan...

...klar til at stige ind i shuffle-toget for at komme over til ankomsthallen....

..og vente på vores bagage, udfylde nogle turistvisa ansøgninger og så få Søren ind og købe billetter... 

...først billetter til toget ned til Okayama, og så op til Kyoto, og derefter tilbage igen til Okayama 
og tilbage til Oasako lufthavn igen (til sidst på ugen)
sikke en masse ruter og "fremogtilbage-beregninger" den sølle togbilletmand skulle taste ind på sin maskine

efter 1. time var Søren færdig med alle 7 sæt billetter, mens Kurt fandt en grimasse der ku' passe

og det hele passede - på billetterne

vi venter såmænd bare på tog til tiden og det var der (ti-hi koiknuzz)

I de ca. 10 min. vi stod der, kom der et utal af Japanere, ned at trapperne, med hver sin lille rengøringsklud, 
og tørrede gelænderet af, fejede trappen og perronen, tømte skraldespande osv. igen og igen

Først ind til Osaka hovedbanegård med det almindelige bumletog (kun 150 kmt),  
for der at stige over i et Shinkansen hurtigtog (ca. 400 kmt)

gennem, gamle boligområder med El-ledninger på kryds og tværs - op fra den ene, til den anden 
perron og vente ca. 10 min. og huske at tage familiefoto

og så er det, dér - lige på minuttet !

Og inden vi fik set os om, ca. 50 min. senere - var vi ca. 300 km. sydligere og i Okayama
hvor det første der skulle ske, var at få lidt "eftermiddagsmad" fra det lokale... køkken

derefter, udenfor stationen og få oset lidt i noget godt gammeldags hjemmebragt "dansk ligusterhæk"

forbi den store imponerende vandkunst, over mylderet på den brede hovedgade med de mange reklamer 

og så ca. 400 meter længere... så var vi i receptionen på Okayama Central Hotel

Første forhindring - hotellet havde overset, at vi ankom lørdag (forventede os først søndag)

Men Japanere er meget hjælpsomme, så i huj og hast, blev der rokeret lidt og til sidst fundet 3 værelser:
2 dobbelte og et enkelt, med en ekstra opredning, så Søren sov på Olav's sofa den første nat 
og dem på enkeltværelset, fik et rigtigt dobbeltværelse næste dag.

Efter at vi alle havde fået pakket ud, var blevet vasket og udskiftet vores ret genkendelige menneskelige 
duft, med ny duft af sæbe, deo og rent tøj, mødtes vi med Olav, Paul og 
Chad (Hollandsk forhandler) for at "entre" byen/finde et sted at spise aftensmad sammen.

Denne lørdag holder alle japanere Halloween -aften 
og de var åbenbart ude at spise (allesammen) 
De første spisesteder var helt optaget - så Kjell gav Olav et forslag, en rigtig "win-win situation..."

Olav - you remember last year - the restaurant right beside Ossie-bar, with hot grill placed in the middle 
of the table, where they served us some wonderfull thin sliced sweetbarbecued beef-steak

- are you Crazy man.... er du tosset mand, da ikke spise det bedste sted, den første aften i byen 
- grinede han og vi fortsatte vores søgen på 10 ledige siddepladser

efter ca. 1 times gang, besøg på utallige restauranter, mange opringninger til andre spisesteder
der også var helt optaget pga. alt det halloween-halløj...
..."endte" vi på restauranten med grill i bordet, en stor bunke tynde stykker marineret oksekød,
store løgringe, masser af ris, soya og en sød marinade og selvfølgelig Asahi øl fra det lokale bryggeri.

efter dette herremåltid med pinde, kunne vi jo lige så godt smutte ind ved siden af, 
på Ossie-bar og hilse på Jason.

Her er der ikke sand på gulvet - men det er okay at man planter sin r.. undskyld sin "unævnelige" 
oppe på bardisken, hvis alle stolene er optaget. 
(og så kan man jo også nå op i Chad's hovedhøjde på 205 cm.)

Over hele byen var det gang i deres halloween - party og vi endte da også til sidst på The Red Moon 
(Olavs tidl. værtshus) for dér, at møde dagens sidste forhindring: 
Den båtnak af en DJ der spillede der, havde så meget gang i højtalerne, at det var
TOTALT HELT ALDELES UMULIGT, 
at råbe til hinanden og blive hørt og skrue bare EN ANELSE NED for larmen - ville han ikke. 

What a Jurk !

Så efter ½ time der og ved midnatstide smuttede vi igen, gennem gaderne med masser af neonlys
og hen til hotellet for at få en kop kaffe - iblandet lidt ingredienser:

Kahlua, Bailey og fløde = Hyggedams-special - "Cafe Amokka"

"Ingredienserne" havde vi købt i Amsterdam's lufthavn og medbragt - sån't for en sikkerheds skyld

og sådan vil det sikkert fortsætte nogle dage endnu - her på siden

---

"from-clip's" #2. 

Lidt farverig ka' man jo godt være, sån't på førstedagsmorgenen - ikk'

ska' det være sjovt - eller ska' det bare være rigtig sjovt !!  så er stemningen for hele ugen - sat

 
sikke en sur hejre.

View set fra Okayama station - zoomet i på en "begravelsesplads" i det fjerne.
I Japan begraver de som regel ikke deres døde, de bliver brændt, og asken opbevares hjemme ved de 
pårørende, på et lille alter - "begravelsespladsen" er kun mindesten, jo større monument - jo større rigdom

  
nå tilbage til turen, toget herover var i den forkerte retning, vores kommer her:

hvis du klikker på billedet herover ser du en lille række zoombilleder af toget der ankommer
og i øvrigt helt lydløst !

Hurtigtog - ca. 50 min, og vi var oppe i Kyoto, hvor vores guide Taeko tog imod os

og skynd jer nu lidt, vi har et stramt dagsprogram, hviskede hun ...

.... hvor vi besøgte Tenryu-ji templet som det allerførste....

og det er ikke et snydemaleri, det ligner - men det er et hjemmelavet foto taget af Kurt

Taeko er taget på fersk gerning, i at være i gang med et af sine paparazzi-billeder

smukke bygningsværker og pinligt rent

en stykke bambus-skov, tykke som arme og ca. 6-8 m. høje

og videre til den næste tempelhave

flot forsigtigt gennemsigtigt løv, set nedenunder en Japansk acer og en velanlagt tør-sø

vi kom forbi 2 meget smukke bygningskunsthåndværk...  

....på vores vej over til den store gamle Tempelby:

Taizo-in
(bygget i 1404 og en del af Myoshin-ji komplekset).

 

om det var pga. fest, el. en højtidelighed, at der var hængt farvede strimler op/ud..... ved vi ikke
hmn.. men det ødelagde noget af samlede indtryk af en i øvrigt megastor tempelbygning

Hvis man tror at alt skal være malet gulligt, sort, flødefarvet el. hvidt, for at være "japansk" tager man fejl
I Japan er næsten alle farver og farvetoner brugbare. Et Japansk tehus behøves således heller ikke 
at være malet i gullige eller flødefarvede nuancer for at være "Rigtig Japansk", ofte tilpasser 
man til omgivelserne, andre gange ikke.. 

 
En vinkegestus til fotografen, mens andre bare sidder og ser og ser

 

Pyhadada, hvor kan man altså lige få behov for et par minutter til at hvile øjnene, af alle de synsindtryk

ZZzzzzzoooooorrrrrkkkkkkkkKK

på vej til The Golden Temple (Kinkaku-ji templet)

Ret meget smukkere kan det vist ikke blive - vel !

skildpadder og karper i skøn forening

en desværre ikke særlig diskret placeret højtaler-stander der vil fortælle hvornår parken lukker 

alt imens en forsigtig koikarpe, bryder den ellers stille blanke overflade

en majestætisk placeret pagode, på en af øerne i Kinkaku-ji templets søer

et simpelt dekorativt hegn    -            inden udgangen af denne tempelhave                          

Kan denne, skal vi kalde det... "komposition af en tørhave" udføres smukkere ?

dette lille afsnit i Taizo-in templet er i sin tid malet af en kendt Japansk maler, Kano Motonobu 
og senere udført af Nakana Kinsaku

ja - så ved vi ikke lige - hvad der skete med "Hans Robertino Kurt" ?
om det var et større tempelbygningsværk, der lige skulle skridtes af i længde og bredde ?
eller....? men uanset dette - så'e

  
ja, så "kogte" han altså efter kun 2. min i bilen...

...på vej til sidste stop denne dag - ved Renge-ji Templet

det er godt nok hårdt med alle de nye synsindtryk, de tynger altså - øjenlågene, 

inden vi når frem til dette tempels flotte spejlsø

 

Ro og enkelthed præger billedet (og tankerne)

og lidt senere en te-ceremoni, der efter ½ time, gør rigtig "nas" i benene på "nogen"

og vi nævner ikke hvem - "nogen" er - vel ;-)

Hjælp mig lige op, kan I da slet ikke se at jeg føler mig helt låst i skankerne.

Efter en hurtig tur tværs gennem byen til Kyoto station i "vores taxa", tog vi behørig afsked med Taeko, 
de mange og meget smukke tempelhaver i Kyoto og efter ca. 50 min. med hurtigtoget, var vi hurtigt 
tilbage på hotellet, hvor vi mødte Frank'i fra Holland, der netop var ankommet med toget fra Tokyo.

 

og så skulle der udveksles sidste nyt, om hvordan det er gået i NL og DK siden sidste år i Japan

---

"from-clip's" #3. 

Fra vores koidage i det sydvestlige Japan (Hiroshima-området) 

nogen vil nok kalde dette en ny dagbog, men det altså kun fromclips af de mere end 3.000 billeder, 
vi 7 koitosser tilsammen tog dernede og som sat sammen, fortæller/viser en lille ny vinkel på vores historie.

"Hans Kurt" skal lige have det smukke landskab ved Momotaro foreviget og Inger er i gang med desinficering.

 Indenfor ved Momotaro ved et af deres store 500.000 liters bassiner, er der Bakki Shower over det hele

store meget kraftige rørpumper og 110mm. rør, leverer det enorme vandflow (turnover) 

Og det er bestemt ikke små mængder vand der køres igennem pr. min./time

Vi er på udkig efter Sørens Showa, der har været hernede fra sidste år 
(- sg'ette lige sån't at finde, for bassinerne er ca. 3 m. dybe)

vi finder den ene af forældrene til vores egen Asahi (sanke øverst i v. billede)

Og Sørens showa - er den vokset nok Søren ? - den skal have et år mere i Japan for at færdiggøre sumi.

Nu, var dét på plads - så nu skal vi til at fiske - koi

Adam og Daiski "netter" og Søren "sokker" i et bassin med nisai showa, hvor bla. Laila havde forelsket sig.....

Kjell havde tidl. på dagen, snakket med Paul om en flot goshiki, vi havde set....

Du -  prisen i rå Yen er på mere end 1.200.000 ¥ (~60.000kr.) uden handling, fragt, told, moms eller noget 
Så'e dét var nok lige meget rigeligt, meget i overkanten, selvom den var megaflot.

Og der var jo også showa vi skulle have med hjem, kan man jo så, som fattigrøv bagefter, resignere...

Vi fik prikket nogle interessante "koi-forelskelser" op i bowlerne

Priserne kunne sønnen Daiski ikke afgøre på stående fod, så fat i telefonen og ringe efter faderen Maeda. 

 

Imens er Olav og Frank ankommet til Momotaro

Mr. Maeda vurderer fiskene i de to bowler, overordnet set

dernæst bliver de checket i kvalitet og om det er han eller hun, af mesteren selv.

Female, female, female, female og female... 

imens Kjell kigger lidt nervøst til - for gu' ved, hvad prisen lander på....
(Laila har det med at prikke i HQ klassen)

Lidt handlen frem og tilbage, som afsluttes med at vi får en fornuftig samlet pris og handelen var i hus 

Begge disse to showa er nisai (2års) og er langt fra færdigudviklede i farvetegning
 
 Sønnen Daiski fortalte om hans vurderinger af vores 2 showa, ud fra forældrene:
Kropsformen er fin fin på begge i fht. alder.
Den øverste kan blive en topkoi, men er den er stadig lidt usikker i HI, så lidt af en lottokupon, endnu.
Den nederste er dd. klart den bedste og med det mest sikre potentiale i skinkvalitet.
Kiwa (bagkant af skællene) er skarp og fin på dem begge. 
Sashi (forkant) på den nederste vil blive væsentligt forbedret. 
Det nu kage sumi (gråsort) på dem begge, vil forandres til tyk sort, og begge vil forventeligt udvikle 
en meget mere markant sumi i selve hovedtegningen, når de bliver et par år ældre.

Det var gode og værdifulde informationer af få med sig hjem
(så ved vi hvad vi kan glædes over med den ene og håbe på med den anden)

fotografering af de nogle af de andre indkøbte koi, bla. dette nærbillede af skinkvaliteten på Kurt's Goshiki

Tiden går hurtigt, det var pludselig godt middag, så vi skulle hen at spise karrygryde ved Momotaro 

- hvor, Paul bad om lov til at låne et kamera og tage et uforglemmeligt billede...

....det gjorde han så - af sig selv.

og af vi andre...

Efter middagen kiggede vi os lidt mere rundt på Momotaro koifarm, og Kjell faldt pladask for en 
eventyrlig flot nisai koromo, som Paul skulle forhøre prisen på, ved Daiski.

en masse japansk snak frem og tilbage

og så dommen: ikke til salg før til næste år og til den tid:

Kjell, glem det - medmindre du vil gå fra hjem og hus i Danmark.

sikke en nedtur....

så vi kørte et smut over til Momotaro's anden hobby-dille:  Custom-cars

hvor en stor isbjørn tager imod ved døren

Restaurering af bla. ældre BMW og Jaguar, bla denne herover med en 12-cylindret motor.

Tilbage en time senere, fik vi lov til at overvære Mr. Maeda der sorterer små tosai til en tysk opkøber

 
Inger forsøger at lure ham kunsten af: Aha - det er sådan man sorterer..... tosai.

 
Jytte tager lige et billede for en sikkerheds skyld - så kan vi jo se det derhjemme, med hvad, hvordan og hvorfor.

Tilbage inde i Okayama city, et tilløb til Asahi floden, lige klods op af hotellet

en spændende måde de har bygget broer henover vandet på.

view set fra 8. sal på hotellet

Snapshot af Kjell (der synes der skal slukkes for luften i et af Takigawa's bassiner)

Sikke en størrelse - formentlig 8-10 høj

Hvorfor bruge sok ved Matsue, når man kan have koi i poser

en takkegave til Matsue brødrene - et stykke velduftende dansk ost

og et betonværk'sbillede til ære for Laila 

 
         Upse-dasse, tilbage med dig, du er for tynd      -      Paul viser plancher af udviklingspotentialet ved Omosako

så skal der smøges noget "ligusterhæk"  og bagefter spises i spændende omgivelser

det gør altså nas i benene, var der en der sagde...

Der var en spændende årlig blomsterudstilling indenfor i selve tempelhaven, i Korakuen Garden i Okayama.

 
store asters som opsatser og asters som bonsai

Ofte giver modlys fra solen et ringe billede - andre gange bliver det rigtig spændende

 Flotte koi i vandet og form-klippede azalea i megastørrelser

som f. eks. denne, mere end 100 år gamle, formklippede skildpadde i azalea

Fotografer der herunder foreviger en ung smuk Japansk kvinde i nationaldragt

og en japansk gammel hippie, der havde sin "blomstrende hund" med på tur.

Alting skal have en ende, på et tidspunkt....
Selvom vi personligt kunne fortælle om og vise billeder i lang tid fra turen
er vi nu nået til enden af hyggedams historie.

Vi 7 koitosser der var af sted på dette års Japantur, har oplevet en masse spændende hver eneste dag
og gennem disse mange fælles billeder, kan vi hver især og sammen, genskabe oplevelsen....

.....af at være dér, med alt hvad dét handler om, nemlig:

Fantastisk mange og meget betagende synsindtryk af smukke landskaber

som her ved en af  Takigawa's mudpund oppe på bjerget,

eller...

At have øjnene fast fokuseret på en flot koi i vandet   -   eller...   -     råhygge med eksotisk mad og gode venner,       

    eller...

Koi i lange baner...

Stor tak til: Inger, Jytte, Kurt, Kurt og Søren, for lån af billeder og for en dejlig tur !

Dette var så slut på vores fortælling, om 9 rigtig spændende dage i Japan i 2007.

---

(tilbage til starten af vores Japantur dagbog)

---