Til forsiden

Dagbog koidam 2005 (side 1)
En dagbogsfortælling omkring vores 44.000 l. koi dam
vores koi karper og vores Japansk Inspirerede Have

.
Dagbogens  side 1    side 2    side 3   side 4

På denne side 1 i 2005dagbogen handler det hovedsagelig om:
- Vinterbeskyttelse af koidammen med bobbleplast
- om installering af nyt karantænekar til nyindkøbte el. syge koikarper
- om vores nyindkøbte koi: en showa fra Momotaro, en maruten kohaku fra Sakai,
en Shiro Utsuri fra Omosako, en Shiro Utsuri og en 2 step Kohaku,
begge fra Ogata Koi farm, og sidst en Sanke fra Takigawa
- om forårs-opstarten af vores hyggelige koidam med en flok koi der ræser rundt

- Og selvfølgelig - glæden ved at have sine japanske koi karper svømmende lige uden for vinduet

Lørdag 15. januar 2005
(Havedammen overdækkes med bobleplast)

Efter at have undersøgt flere meget dyre muligheder mht. at overdække dammen, 
blev vi enige om en nem og rimelig billig løsning med bobleplast (under 500 kr.)
- nu er vi så spændte på om den er god nok. 

Vi har i det nærmeste plantecenter købt noget bobleplast som vi har skåret til rundt langs 
granitkanten, så det kan flyde uhindret på koidammens vand. Da det ikke er så bredt, ligger der 2 baner. 
Vi lagde i første omgang "boblerne" så de to lige flader lå med et overlap på ca. 20 cm. 
i midten af dammen, men det fungerede ikke så godt, da vinden kunne få fat i det. 

Det ligger nu direkte på vandoverfladen - uden overlap.
 Vandet suger bobleplasten til sig og det ser ikke ud som om vinden kan få fat i det mere, 
men for en sikkerhedsskyld har vi trukket et grønt stormasket plastiktrådnet over, 
hvis uheldet nu  s k u l l e  være ude.

Dammen er overdækket med bobleplast - vi venter med længsel på foråret!

  Vi har med vilje ladet et stykke af koidammens overflade være fri for plast, da vi på denne måde 
kan holde øje med vores koikarperne - de opholder sig næsten altid ved terrassen.

Da vi stablede brænde ind på den overdækkede terrasse 
dukkede denne lille skønhed op mellem brændestykkerne.

Klik på de små billeder for at se hele billedserien!

Man kommer helt til at længes efter sommer, sol og koi'ernes suttelyde!

Yukimi og rød Acer side om side, mens de frysende venter på foråret.

Det er svært at sidde stille når vejret er mildt og forårsblomsterne så småt begynder at
pible op af jorden, selv om vi kun er i starten af februar. 
Tankerne og idéerne til den kommende koi sæson er begyndt at tag på langfart.

Vi skal have et større karantænekar med en konstant og velfungerende bio filtermasse
- det dur ikke kun at have filteret kørende når der er fisk i karantæne,
fordi det så ikke kan følge med ammoniak og nitrit booms. 
De 600 liter vi har nu synes er for småt, hvis vi bare skal have et par halvstore koi'er hjem,
men - hvor stort vil vi have det?

Vi har de sidste par uger tegnet, "fintænkt" og hentet input hos andre koitosser
- der har været flere karantæne muligheder oppe at vende. Her skal de bare lige nævnes ganske kort:

1. grave en ekstra koidam på 10.000 liter for enden af huset 
(jo mere vand, des bedre stabilitet, overvintring)

2. inddrage garagen til karantænestation 
- bilen holder der alligevel aldrig (overvintring)

3. opsætte en 6-kantet polycarbonat-pavilion og "indbygge en koidam" 
- holder på varmen (overvintring)

4. "nøjes" med et glasfiberkar med et par tusinde liter vand (overvintring i koidammen)

Ja, tankerne har været meget forskellige - men vi tror nu vi vælger en "billig-model",
for hvor meget kommer vi til at bruge karantænekarret? Koi'erne skal ikke gå i det om vinteren.
Vi skal ikke have mange nye japanske koi karper i fremtiden (tror vi da ikke, men man véd jo aldrig 
hvornår der lige kommer en koi forbi - man bare SKAL eje)

Nå, men når vi er blevet enige med os selv om hvad vi gør - så lyder startskuddet! 

Tja-e, man skal passe på med at glæde sig for tidligt over forårsblomsterne...
for pludselig åbner himlen sig og sneen vælter ned.

Der var snestorm over Danmark i dag og vi tog et billede i skumringen - mens der var opholdsvejr.
Der var et underligt blåligt lys, så det ligner næsten sort/hvid foto's. 

Sneen ligger som en hvid grød på bobleplasten, vandet er 5.8 grader (vi har en smule varme på)

Taks'ens grene (bag lampen til højre i billedet) er begyndt at vælte/stritte ud til alle sider.

Snestormen vendte tilbage med fornyet kraft efter vi havde taget billedet, 
træerne hænger nu med grenene dybt bøjet mod jorden. Vi har flere gange været ude at 
ryste den tunge tø sne af, da nogle af grenene er begyndt at brække. 

Lørdag 12. marts 2005
(Bobleplast og karantænekar)

Øv, det er stadig hvidt derude, men hvis vi skal have muligheden for at tage fisk hjem om 
1-1½ måned, så skal vi have lavet de nye karantænefaciliteter - nu ...

Vi er, af flere grunde, blevet enige om at vælge den billige løsning... bl.a. også fordi vi ikke vil 
stresse vores koi'er for meget - ved at flytte dem frem og tilbage efterår/forår, da vi rimelig nemt 
kan styre varmen i koidammen grundet bobleplasten der flyder på vandoverfladen. 

Bobleplasten er en varmebesparende løsning som har fungeret utrolig godt og som vi bestemt 
vil benytte os af igen til næste vinter. Vi kører med 1-2 Kw i varmeforbrug pr. time og har 
kun været nede på lige under 5 grader en enkelt gang da det var allerkoldest (- 14 gr.).
Vandet er d.d. 7,5 gr. varmt, luften -1 gr. og koikarperne er så småt begyndt at søge føde, 
de er begyndt at småsutte på dammens sider nu. (Vi fodrer under INGEN omstændigheder 
før vandet ligger stabilt på 10 grader, så de må vente lidt endnu med foder)

 Vores koi har ingen huller, finneråd eller andet der tyder på at der er noget galt - så langt, så godt!

Løsningen mht. karantænekarret lå lige for fødderne af os, da vi kender et par nordjyske 
koitosser der var leveringsdygtige i et glasfiberkar. Godt nok et gammelt et, men med lidt 
slibning og maling kan det blive næsten lige så godt som nyt igen ;-))

Løsningen på karantænekarret bliver derfor:
Et 2.000 liters glasfiber kar (ca. 220 x 140 x 90) med 50 mm. bunddræn.
En ca. 200 liters regnvandstønde med Kaldnes K1, som biologisk filter. 
Et Filtoclear 6.000 fra Oase, som mekanisk forfilter

Karantænekarrets filteranlæg kobles sammen med koidammens filter, når der IKKE går koi i karantæne.
På denne måde kan vi holde filtermassen kørende og klar til at modtage nye eller evt. syge fisk 
- samt holde den samme gode vandkvalitet som i koidammen. 

Når karantænekarret er i brug kører de to filteranlæg 100% adskilt fra hinanden, 
så evt. sygdomme ikke overføres til koidammen.

Der er gang i  sliberiet, ujævnheder og evt. afskalninger skal fjernes
og det hele matteres inden karret males.

Føj hvor det epoxy stinker...men karantænekarret er nu blevet "koi-blåt"  ;-))

Karantænekarret står i den opvarmede del af garagen for at hærde op 
- bilen står ude på vejen og fryser til is.. 

Ifølge fagkundskaben skal malingen (2-komponent epoxy/topcoat) færdighærde 
i ca. 14-20 døgn, så de giftige dampe bliver udskilt. Vi har sat varme på for at få det til at 
hærde noget hurtigere.

Når vi starter karantænefaciliteterne op tapper vi vand fra koidammen, 
så vi kan starte op med modnet vand.

- og lad os SÅ få det forår...så vi atter kan nyde at vores koi'er boltre sig i dammen!!

Søndag 13. marts 2005
(En flok koi tiggere...)

Selv om det stadig er koldt derude, så bliver man altså varm om hjertet når ens koi'er begynder 
at søge efter foder i overfladen igen ;-)) 

Vandet er 7.5 grader "varmt"

Er der nogen af I andre der kan finde noget...? sagde den ene koi til den anden

KOM SÅ med det foder!

Nej, I kan glemme det kan I - i hver tilfælde lige indtil videre...
Men der skal IKKE være nogen tvivl om at VI glæder os til at komme i gang med koi-fodringen igen. 

Billederne er taget igennem stuevinduet, mens vi hygger os med brændeovnens knitrende varme.
Vi skulle jo nødigt selv fryse næsen ;-))

Lørdag 19. marts 2005
(Hyggemøde i koiklubben)

Lars fra www.kinglars.dk var på visit inden vi skulle til det første mødearrangement i koiklubben,
som løb af stablen lørdag eftermiddag i Langå. 
Både i øst og vest var der passende stor tilslutning, og det var rigtigt hyggeligt 
at få sat ansigter på de medlemmer vi "bare" kendte fra Internettet.

Eftermiddagen gik alt for stærkt og lige pludselig var klokken 17.15 hvor vi skulle videre til en fest.

Der blev knyttet mange gode kontakter, vist film fra Momotaro Koi i Japan, med så flotte koi'r at vi vist alle sad og "savlede", mange emner blev vendt, også koiklubbens fremtid og fortsatte eksistens.
En rigtig positiv og udbytterig dag, som vi alle ser frem til mange flere af.

Søndag 20. marts 2005
(Vi kom i ugens løb og søndag til... at'e... købe et par koi'r)

9 mdr. og 33 cm. Showa fra Momotaro, tategoi m./ certifikat
(Certifikater på enkeltkoi - er ganske nyt, så vi venter spændt på hvad fremtiden vil bringe på denne koi)

  Klik  på billederne og læs mere

44 cm. Shiro Utsuri fra Ogata                                          52 cm. Sanke fra Takigawa

48 cm. 2 step Kohaku, fra Ogata.

Mandag 21. marts 2005
(flytning af en 4m. høj Thuja)

Vi har i dag flyttet en 4m. høj Thuja for at gøre plads til vores nye karantænekar på 
2,20 x 1,40 m for enden af huset. Karantænekarret i glasfiber er blevet malet og er nu er
klar til at blive flyttet så vi kan komme i gang med den videre
montage af filteranlæg, pumpe, bunddræn osv...

Temperaturen i dammen er i dag nået på 14.1⁰ C. (vi har skruet op for varmen) og vi fortsætter
 hurtigt opad, til vi når op på de ca. 16⁰ C. hvor koiernes immunforsvar
kan begynde at håndtere eventuelle småangreb af overvintrene parasitter el. bakterier.

Det opvarmede damvand fra varmeveksleren returneres direkte ned i biofilteret (kaldnes K1) 
med ca. 20⁰ C, for på den måde, at "kickstarte" den overvintrende bakteriemasse. 

Fodermængden (wheatgerm) ligger på ca. 1 dl. pr. dag og der er ingen målbare ammoniak
el. nitritværdier, endnu.
.

Ferie, solskin og glade koi'er der boltrer sig i vandet, hvad kan man ønske sig mere?
Det skulle da lige være at opstillingen af karantænekarret var færdig ;-)) men det er nu også tæt på.

Koi'erne har været helt forårskulrede i dag, se movie (4Mb, brug evt. højreklik på link "save target as")

Naboerne gav et nap med i går, så vi kunne få karantænekarret ind i haven hvor det skulle stå.
Det kunne kun lige nøjagtigt gå ind gennem vores havelåge, der var ikke mange "krittemillimeter"
 at gøre med - men heldet fulgte heldigvis de koitossede.

Så er det tæt på.....                                                       at det er på plads.

De sidste par dage har Kjell været i gang med at kreere det nye Biofilter til karantænekarret.
og det skulle så monteres i dag, på den første dejlige forårsdag i år.

Udgangen af forfilteret (Filtoclear6000) er via 50mm.  PVC-rør og en 50mm. gennemføring, koblet
til indgangsrøret i bunden af Biofilteret 

Den færdige installation         Nu mangler der bare ca. 2.000 liter vand og ca. 50 l. Kaldnes K1

Ikke den mest kunstfærdige installation (der er kun en forsøgsopstilling, for lige at se om det virker)
Røret fra bunddrænet (th i bill.) er koblet til en Aquamax 3500 pumpe, der fra op til Filtoclear'n.
Udgangen af filtoclear er via rør koblet til biofilteret

Er du dus med dammens koi'er, står de dit hjerte nær? 
Kan du lide dem at fodre og hygge dig især?
Må de sutte på din finger og nappe dine tæ'r?
Så har du fundet ud af noget som er meget værd....

En tancho, en sanke, en gylden kælepot
en chagoi, en ogon - det lyder supergodt!
Er du dus med dammens koi'er, står de dit hjerte nær?
Så har du fundet ud af dét....som gør livet  a l l e r m e s t  værd!

"Poul Reichardt's efterkommere"

Fredag 25. marts 2005
(Vi leger lidt med Kaldnes K1 og Kalium Permanganate) 

Så fik vi koblet det hele sammen, FiltoClear 6000, el-varmer og ikke mindst biokammeret 
hvori Kaldnes'n skal floate. I dag har vi fyldt vand i karantænekarret og er i gang med at rense de 
nye Kaldnes K1 med Kalium Permanganate, da det siges at det så hurtigere kommer op at køre. 
Nu skal dét så komme an på en prøve.

Efterskrift: Ved os gik det ikke hurtige med biomodning, efter at de har været i permanganat
(vi havde nogen uden og nogen der blev "vasket" først og der var ingen synlig forskel...)

Søndag 27. marts 2005
(Så er vi næsten kørende...)

Vi vover pelsen og har nu taget halvdelen af bobleplasten af. Koi'erne (22) opfører sig 
som en flok "damp-børn" de suser rundt i dammen i konstant søgen på foder. 
Vandet har den sidste uges tid ligget stabilt på 16 grader.

Vi startede med at give dem et par fingerspidsfulde foder (Wheat-germ) de første par dage, 
så kørte vi 1 dl. foder i 2 dage, 2 dl. foder i 5 dage, og vi er nu begyndt at fodre med 3 dl. foder. 
Vi tager vandmålinger hver dag, og indtil nu ser det ud til at filteret tager fra, der er 
hverken ammoniak eller nitrit at se i testene. Men vi er til stadighed på vagt, 
så vi kan slå bak hvis det pludselig "boomer".

Karantænekarret skal "beklædes" med træværk og gemmes væk bag bag et hegn, for kønt er det ikke.

Indrømmet, vores karantænekar var ikke det smukkeste i verden, 
men vi har fra starten været enige om at det skulle "forklædes" og det er det blevet i dag.

Det bobler lystigt i biofilteret med Kaldnes K1            Efter et par timers arbejde ser karantænekarret nu helt pænt ud ;-))

...og det dækkes atter til, for vi har 3 nye koi'er gående i det.

Mandag 4. april 2005
(Æv æv og æv - møgdag)

Vores flotte nyindkøbte Shiro Utsuri er nu gået til de evige koi-jagtmarker

Sumi, 48 cm. flot hun fra Omosako, vi nåede at have hende i 10 dage.

I lørdags, mens vi lavede de sidste "finpudsninger" på vores karantænekar, var overdækningen 
taget af (som den havde været flere gange tidligere) og pokker tage det...
Sumi, sprang - for anden gang, mens vi var bare en meter væk, ved enden af karret.
50 cm. op over overfladen ud og landede nede på fliserne, dvs. på hjørnespidsen af en flise 
og slog sig meget voldsomt på bugen.
Skaderne så ikke ud til at være alvorlige i lørdags el. i går søndag.

Men i dag, da vi kom hjem - kunne vi godt se at den langtfra var på toppen, 
dårlig balance, langsom og sløv, ikke lyst til foder, og gled nærmest rundt i karret 
med vandrotationen, ½ time senere stod den mest på hovedet. De to andre begyndte at 
svømme nedenunder den, puffe til den, for at løfte den op og i gang igen.
Og så er den gal, helt gal !

Så vi fik en tlf. snak med Søren og Lise, og efter ½ time stod Søren med alt til "reparation koi" i tasken.
Men efter 2 timers forgæves professionel indsats, gik den stille til de "evige koi-jagtmarker"

ÆV, æv, øv, øv og atter øv !

Men den skulle ikke dø forgæves - så den blev obduceret.
Med en skarp hobbykniv blev bugen forsigtigt åbnet, så vi kunne undersøge koi'ens indre organer - 
Svømmeblæren var udspilet, gæller ok, nyrer ok, hjerte ok, galdeblære ok, rognsækken delvis ødelagt, 
og leveren lignede noget der havde været gennem en blender.
Søren's professionelle håndtering inden den døde, kunne ikke ændre dette faktum
- grundet de indre kvæstelser stod den ikke til at redde. Det kunne vi efterfølgende se 
på rognsækken og især på den ødelagte lever.

Ét lille lyspunkt  - De to andre i karantænekarret, Kohakuen (Røde) og Shiro Utsurien (Shiro) blev næsten håndtamme i den 1½ time Søren stod med hænderne i vandet.

Hvorfor den sprang har vi ikke fundet ud af, modnet vand fra dammen, velfungerende filter, 
ingen ammoniak eller nitrit, Ph på ca. 8 og masser af ilt, ca. 22⁰  varmt vand, og ingen parasitter 
at se i mikroskopet i et skrab vi foretog første gang den tog en flyvetur.

Tirsdag 12. april 2005
(Har katten mon taget Rup?)

De sidste 3 ugers tid har vi intet set til Rup, til gengæld har vi set en masse kattelort og en stor 
kat der lusker rundt i haven. Så hvis Rup ikke selv er gået på land, så er den blevet hjulpet afsted.
I dammen er den i hvertilfælde ikke mere.....

Rup var en lille bange koi på ca. 15 cm.
- bange for alt, også de andre koi'er i dammen

Rup gemte sig altid lige i udmundingen af vandløbet - under en sten, 
her var den garanteret nem at snuppe for en møg kat.

Onsdag 13 april 2005
(Gydning i karantænekarret)

I går og i dag - har det sydet og boblet i karantænekarret, amorinerne har været i omløb 
og Gokke (gydeklar koi hun) som midlertidigt var overflyttet til karantænen (pga. behandling 
med antibiotika) er blevet en del tyndere, gydningen er overstået for hendes vedkommende.
Vandet var smadder ulækkert med en tyk olieagtig hinde på overfladen, 
og der var æggerester alle steder.

Men, men, men....
I går var der pga. gydningen og det efterfølgende ægge-ædegilde begyndende nitrit i vandet 
- så i dag - føj for en bankebæ, se billedet herunder !

Så meget ammoniak kunne filteret ikke klare på SÅ kort tid !

Heldigvis var karantæneperioden på de 3 uger i ca. 21 ⁰C varmt vand netop udløbet i dag, for
de nyindkøbte og uden problemer, ingen udbrud af parasitter eller KHV. 
- så der var kun én hurtig ting at gøre, over i hyggedammen med dem alle.

Heldigvis havde vi de sidste dage sænket temp. til ca. 18 ⁰C. for at tilpasse karantænen til den 
store dam, der ligger på ca. 16.5 ⁰C, så flytningen skete uden problemer.

De er begge accepteret af de andre koi-basser, og har været på guided tour 
i dammen med alle de "gl. beboere".
Og de har begge været ved hånden for at spise og sutte på fingre  - herligt !

Nu venter vi så spændt på, at kunne hente de sidste hjem, nede fra Søren og Lise, en af dagene.

Lørdag 16. april 2005
(Karantænekarret fyldes igen)

Af skade bliver man klog, men sjældent rig - der er nu fast "låg" på karantænekarret
og det er klar til den næste beboere...

Dagbogens  side 1    side 2    side 3   side 4

To be continued...

Planlægn. af KOI dam

Start på Koi dam

Koi dagbog for 2004

Koi dagbog for 2005

Koi dagbog for 2006

Koi dagbog for 2007

Biofilter og teknik

Karantænekarret

Mikroskopet

Links - koi web

Vidste du at..?

  Sidste NYT

Starten på en Japansk inspireret have i 2004

 Sidst opdateret:
21. January 2008