Til forsiden

Kaldnes K1 test, 2007 
Nogle "hjemmetest/forsøg" med forskellige kemiske medikamenter's påvirkning af biomassen.
Bio filterteknikken og den dermed forbundne vandkvalitet - bygget på EGNE erfaringer

Mandag den 6. august 2007
(Vi har eksperimenteret med Kaldnes K1 og biomassen..)

Vi oplevede, at vores ca. 450 liter Kaldnes K1, mistede næsten hele biomassen
(i fbm. behandling med Cloramine T)
Den højeffektive biomasse vi havde brugt mange måneder/år på, at opbygge i vores filteranlæg
- for at kunne skabe og fortsat have GODT KOIVAND - forsvandt.

Næsten ingen biomasse tilbage, fordi vi åbnede for tidligt til filteret.....
 Før dette, var alle Kaldnes mørkbrune og med en meget veludviklet/tyk indvendig biomasse.
Så dette fandt vi tiden værd, at eksperimentere lidt mere med...

Det har vi nu lavet et par test af, over flere omgange:

1. test gik på, hvilke af 5 medikamenter der ødelægger mest af en given biomasse
2. test gik på, hvilke af 5 medikamenter der ødelægger mest af en given biomasse
3. test gik på, hvordan Kalium Permangenat påvirker nye Kaldnes (i fbm. opstart af nyt filter)

Den 1. test:

Der blev til formålet indsamlet 5 forskellige behandlingsmidler:
Acriflarin, Formalin, Kalium Permangenat, EX5 (formalin/malachite) og Cloramine T.

Vi tog 5 x 1,5 dl Kaldnes K1 (delvis modnet) og fyldte i 5 bøtter
tilsatte damvand, og en afmålt mængde af de 5 forskellige medikamenter
Der blev rørt rundt i alle bøtter med hver sin rørepind, ca. hvert 5 min.

Udgangspunktet for testen, var vores egne Kaldnes K1
(med en nu tynd biomasse)

Testopstillingen så sådan ud, ved start:

Lige meget Kaldnes og lige meget damvand i hver beholder.

Umiddelbart efter afmåling og tilsætning af de 5 forsk. giftige medikamenter, var billedet dette:


fra venstre: Kalium Permangenat, Acriflavin, Cloramine T, EX 5, Formalin
(violet farve, grøn fluorescerende , farveløs, blågrøn, farveløs)

Efter ca. 2 timer og omrøring hvert 5. min., var billedet dette herunder (fra venstre mod højre):

- KP'n - var opbrugt/brændt af i det organiske materiale (biomassen),
- Acriflavin - var aftaget i farven (nu kun meget svag grønlig)
- Cloramine T. - havde samme farveløs som start
- EX 5 (=formalin/malachite blanding)- var aftaget i farven
- Formalin - havde samme farveløs som ved start

vi stoppede denne del af vores lille test efter ca. 2 timer, pga. at KP var opbrugt.

Slutresultatet ses herunder:

- Kaldnes'n i Kalium Permanganaten havde fået en ny fin biofilm, så der fremover er en god "grobund" for
 de kommende nitrificeringsbakterier at vokse frem på (dem er der ikke nogen af længere pga. KP'n)

- Kaldnes'n i Acriflavinen var blevet renset rimeligt grundigt = ingen nitrificeringsbakterier

- Kaldnes'n i CloramineT opløsningen, var ligeledes blevet "flot ren" (= ingen nitrificeringsbakterier)

-Kaldnes'n i EX 5 opløsningen, var nu blå/grøn af malachitefarvningen, malachite er kraftig anti-bakterielt
så heller ikke her, er der nogen nitrificeringsbakterier tilbage

Kaldnes'n i Formalin opløsningen, var ligeledes blevet "flot ren"
(= ingen nitrificeringsbakterier)

så vores umiddelbare vurdering af dette lille 1. forsøg med Kaldnes og giftige stoffer, omsat til en
alm. koidam, med at hælde giftige medikamenter i damvandet og lade Kaldnes-filteret køre med:
Biomassen i filteranlægget TÅLER altså ikke gift.
Det vigtige biologiske liv dør - kort og godt !

De giftstoffer vi hælder i hovedet på vores koi - kan altså liss'om ikke "se forskel" på:
- de dårlige bakterier og parasitter, ude i dammens vand
- og på de gode og vigtige bakterier og vandrensende epistylis, plankton mm. i biofilteret.
(Så ud fra dette - pas på dit biofilter, det tager rigtig mange mdr. at genopbygge biomassen)

Nu vil nogen nok hævde/skyde os i skoene, at dette ikke var et kontrolleret laboratorieforsøg
der manglede beluftning, ingen vandgennemstrømning, for lille målestok, ingen professorer
der overvågede hele processen, og bla.... bla..... bla......

Det var nu heller ikke tænkt som et større videnskabeligt laboratorieforsøg, blot en lille test, ude i
vores filterhus... i det, vi for sjov her i huset, kalder: "Filosofisk Auditorium"
Der er nemlig højt til loftet, og dermed plads til...
....skal vi kalde det... kreative tanker
og det ansporede os til at fortsætte, med:

Den 2. test:

Denne gang med noget tilsyneladende meget velmodnet Kaldnes K1
(det skulle senere vise sig, ikke helt at være tilfældet, herom senere.)

Udgangspunktet i denne 2. test var ca. 10 liter Kaldnes K1, der nu havde kørt ude ved Kurt,
helt uberørt af giftige medikamenter i ca. 1 år. (dog som statisk medie)

Disse velmodne Kaldnes blev kørt hjem på under 10 min. og hældt direkte ned i en blå balje
med damvand og beluftet (så ikke biomassen døde under transporten og ophold)

dernæst
- Opstille 5 spande i filteret, med hver sin luftslange/luftsten
- Tilsætte ca. 2,5 liter modnet Kaldnes K1, i hver spand
- Fylde op med ca. 10 liter damvand i hver
- Og igen tilsætte en nærmere afmålt mængde gift af de tidl. 5 nævnte.

Her er opstillingen, kort før de forskellige "medikamenter" bliver tilsat.

Alle "medikamenter" opmåles/afvejes nøje, inden de tilsættes til de ca. 10 liter i spandene.

Noget af giften skal der kun anvendes så lidt af, at det er nødvendigt at lave en 1 liters opløsning,
og derfra kun suge 1 enkelt milliliter op med en ml.-sprøjte, der tilsættes i dén spand.

Tilsætningsanbefalinger/behandlingsmængder på de 5 forskellige "medikamenter" i havedamme overholdes:

det gav i vores tilfælde: 0,14 ml., 0,055 ml., 0,02 gr., 0,28 ml. og 0,015 gr.

Som i 1. test, lod vi testen forløbe i den anbefalede tid, for behandling med Kalium Permanganat

        herover er KP'n netop tilsat (farven er violet)      -   og herover er KP'n brændt af, efter ca. 1 time         
                                                                 (farven er nu skiftet til te - brun)

Derfor "spædes der op" med en ½-fortyndet opløsning af KP.

Farven skifter igen til violet.

Efter ca. 3 timer, er den "synlige" virkning herunder, af både:
KP'n, EX5 og Acriflavin aftaget meget:

Efter i alt 5 timer, er den "synlige" virkning, ud fra farverne at bedømme (herunder)
- næsten helt forsvundet

et lille filmklip af testen

spanden med KP er blevet mørk te-brun i farven  -  den med EX 5 er nærmest grålig       -        og Acriflavin klar                        
så vi stopper dette forsøg her.

Men, normalt kan vi ikke jo stoppe et "behandlingsforsøg" ude i vores damme, der må vi gå tiden ud....

Dvs. den negative giftige påvirkning af biodelen i filteret, vil vare i noget længere tid, end i
vores lille og ret primitive feltforsøg:
For CloramineT's vedkommende er der ca. 12 timers påvirkning af miljøet
For EX5 (formalin/malachite) er det typisk 4-8 timers påvirkning af miljøet
For Acriflavin er det typisk ca. 12-24 timer påvirkning af miljøet
For KP er tiden afhængig af mængden af det organiske skidt og evt. "refill" med ½ dosis KP

Så skaden på et filteranlæg og den for fiskene livsvigtige biomasse, vil efter vores opfattelse være
forholdsmæssig større, end det vi har erfaret her i testen:

billedet herover - slutresultatet af vores test,
hvoraf det tilsyneladende fremgår, at der måske ikke er sket - den mega-store skade...
...men ved nøje undersøgelse, kan det ses, at de fleste af de mørke områder/pletter er af en
mekanisk beskaffenhed (jord/lerpartikler/skidt) hvilket også passer meget godt med, at
de lånte Kaldnes K1 havde ligget stille i filteret og dermed hovedsagelig fungeret som statisk medie

Uanset dette forhold, var der en passende massiv biofilm/biomasse derpå og billedet ovenfor, kan
derfor godt sammenlignes med test-starten's udgangspunkt (billedet herunder):
- 10 liter Kaldnes med en velfungerende og massiv biomasse....

Det er korrekt som nogle hævder... at der fra Evolution Aqua's side tilkendegives, at der er ok,
at behandle sit filteranlæg samtidig med dammen - altså, at der ikke nødvendigvis
 skal forbikobles/recirkuleres filter.

Men nogle glemmer, at spørge "ind til benet" el. fortælle hele historien, fordi EA siger godt nok,
at det er ok - ikke at bypasse et modent filteranlæg.
Men i EA's engelske verden er et MODENT filter, på direkte forespørgsel...
....et biofilter, der har kørt uden giftpåvirkninger i 1-3 år og under OPTIMALE forhold

Optimale forhold i de 1-3 år, er med vandtemp. på min. 20 gr. og med masser "at bestille"
og dermed med en meget veludviklet og tyk tyk biomasse (som herunder).

så i dén situation har de helt ret, dét sker der nok ikke så meget ved, der "svitses" lidt af biomassen.

men -  er det under Danske forhold (som herunder)

og med kun 2 mdr. sommeren, med høje temp. (>20gr.)
og der jævnligt bliver behandlet i dam/filter pga. parasitangreb, ol.
og ellers med generelt lave vandtemperaturer resten af året...

...så når vores filtre i DK, bare ikke op på de "omdrejninger", EA har som udgangspunkt
i deres anbefalinger, mht. "Moving Bead" filtre (f.eks. Kaldnes K1/Nexus)

Vi har samlet lidt sammen, fra anerkendte Engelske og Hollandske tidsskrifter
og sammenlignet med vores egne erfaringer.

Modningsprocessen set over tid fra, et kun mekanisk stade, til et fint mikroliv i
filteret, der også består af de højere vigtigere livsformer, som feks. Plankton
er ca. 1 år under optimale betingelser.

Herunder et nærbillede af et højere mikroliv, her er det "PLANKTON"
(i et velmodnet Kaldnes filter)

Herunder nærbillede af en velmodnet 1 år gl. Biochip med bla. parasitten: Epistylis
denne Epistylis er en protosan ektoparasit, der hovedsagelig lever af,
at filtrere det forbipasserende vand for organisk materiale, slam, bakterier osv.

Dén og andre tilsvarende slambakterier er vigtige, at have i sit "beskyttede" filtermiljø
 da de udfører en form for finpolish af vandet i filteret - dvs. de medvirker til det der betegnes som:
optisk rent vand og overlever heller ikke ret godt en omgang gift-behandling.

Biofilmen og biomassens opbygning:
Den lysegrønne farve indikerer et anaerobt område (iltfattigt, inderste biofilm) fastsiddende på en kaldnes K1
Det orange område indikerer det lidt løsere iltfattige anaerobe lag (af den tidl. men døde nitrificerings-biokultur)
Dette vil i optimale situationer kunne fungere som de-nitrificering (= nitrat nedbringes/laves til nitrogengas og fordamper)
Det gule er det iltrige og veletablerede aerobe biomasseområde, hvor nitrificerings-processen foregår effektivt.
Det blå område er allermest iltrige omr. og dermed den allernyeste og mest højeffektive nitrificerings-biokultur

De to sidste lag bliver efterhånden mere og mere iltfattige pga af biomassens vækst, og overtages derfor lidt
efter lidt, af de anaerobe bakteriestammer og bliver dermed til et fastsiddende stadig tykkere lag.
mens de yderste 2 lag bliver "fornyet" hele tiden, dels via beluftning og dels via
delingsprocessen i de nitrificerende bakterier i de iltrige områder.

Vi ønsker ikke med dette, at åbne en ny stor og "sidetung" debat på alverdens hjemmesider af:
Bypass eller "Bypass ikke" filteret i de situationer, hvor koierne i dammen skal have gift mod parasitter.

Den Biologiske del i ethvert filteranlæg er for koi-dammen og dens beboere:
Hjerte, Lever og Nyrer
I vores verden her ved os, skal disse "organer" have de allerbedste livsbetingelser

Så vi lader disse foranstående billeder i vores 2 test:
Tale sit eget sprog.

Læsere af denne side, kan jo helt selv afgøre, hvad man hver især finder..
bedst eller dårligst - rigtigt eller forkert

og i hvilke filter-situationer...

Vi har her kun beskæftiget os med Kaldnes som Moving Bead

Onsdag den 8. august 2007
(3. test - af Kaldnes med Kalium Permanganat)

Der er mange meninger om, hvorfor Kaldnes tager så lang tid at starte op i biomassen,
og mange mærkelige ting der skulle kunne/skal gøres for, at minimere den lange modningsproces

Vi har selv for flere år siden (2005) fulgt nogle af de fejlagtige råd, mht. Kalium Permanganat.
Rådet var at rense sine nye Kaldnes i KP og så var din "filterlykke gjort..."
og vi rensede og rensede, i det mørk violette vand og det hjalp ikke "hujende hatfis"

Vi har senere fundet ud af hvad der gik galt (dengang ved os og ude ved andre koifolk)
Kalium Permanganat (KP) er et violet kraftigt oxyderende stof, der kan oxydere det
organiske materiale der kommer i forb. med KP'n

Er der ikke noget organisk i Kaldnes/KP/vandblandingen, ja så er der jo ikke noget at
oxydere væk og blandingen forbliver violet i dagevis......
Kaldnes er lavet af plastic og er dermed ikke organisk og der er ingen organisk film,
olie el. lign på de nye kaldnes, de kommer i poser - nyvaskede,
så hvad er det så lige, vi skal med KP'n...?
der forbliver violet (når der ikke er noget at rense)

De nye Kaldnes skal ikke rengøres som nogle teoretikere hævder.
men de skal have påført den meget vigtige anaerobe biofilm (macrolaget og det heterotropiske lag)

Formålet med denne Kaldnes test, var at vise om Kalium Permanganat skal bruges som
"rengøringsmiddel" dvs. det oxyderer, uanset renheden af Kaldnes'n
eller det skal anvendes som "booster" til biofilmen.

Vores udgangspunkt i denne test 3. er de 10 liter lånte Kaldnes fra vores forsøg nr. 2.
+ 10 liter Kaldnes fra vores eget filter.

For at sikre et valid billede/ensartet test, blev alle 20 liter kaldnes renset grundigt
så de svarede til nye Kaldnes (der kom direkte fra fabrikken)

som tidl. nævnt var der meget mekanisk skidt i de lånte 10 liter, dette skulle lige spules af, først.

derefter blev alle 20 liter Kaldnes, renset grundigt i Virkon S og sluttelig i Klorin
så vi var sikre på, at der ikke var noget biofilm, eller andet organisk tilbage - hele herligheden blev til
allersidst med vandslangen, spulet helt rene for den anvendte "kemi"

så kunne testen begynde, med 2 baljer med hver 10 liter ren Kaldnes

Vores egen tidligere teori/erfaring med Kaldnes, KP og tilsætning af organiske mat. har vi ved en
del lejligheder fået bekræftet, samt læst om i nogle koimagasiner sidste efterår.

Vi har ikke før lavet en billedserie af dette, men nu vi havde gang i lidt test af Kaldnes, kunne vi jo
ligeså godt fortsætte over i "dette spor..."

I den ene balje blev der tilsat ca. ½ liter slam fra vortex/sieven, og ikke noget i den anden.
derefter blev der tilsat en afmålt mængde opløst Kalium Permanganat i hvert kar
med ca. 35 liter vand, og luftsten til beluftning/cirkulation.

Efter ca. 1 time begyndte farven at forandre sig i det kar, hvor der var tilsat slam (bill. tv.)
efter yderligere 2 timer var farveforskellen åbenlys (bill. th.)

og der var begyndt at opstå en snasket brunlig masse/hinde i karret med tilsat organisk slam
(det brune = det organiske der var oxyderet af KP'n)

her er testen ca. 5 timer gl. og der er nu en tyk masse/hinde i det højre kar
det er netop denne snaskede brune masse vi skal have frem, da det er dette brune snask
der kan danne det vigtige anaerobe macro lag og en heterotrophic biofilm

som ellers kan være vanskelig at få lavet på kaldnes.

Nogle af "problemerne" med Kaldnes er: at de er meget glatte samt at de konstant bliver kastet rundt
af beluftningen i karret og dermed er "selvrensende", i meget stor udstrækning
så det kan være endog meget vanskelig at få dem startet op..

(sandpapir, cementblandere og lign. er ikke nødvendig - hvis EA mente de skulle
være ru for at fungere, var de nok lavet ru fra fabrikkens side...)

Nå, men disse 2 første lag/biofilm er extremt vigtige, for at der overhovedet kan vokse en
biomasse på dette medie. Dvs. at der fastgøre sig en egentlig biomasse
- et nitrificeringslag, bestående af mange forskellige nitrosomas og nitrobacter
bakteriestammer (i alt ca. 200 forskellige bakteriearter.)

Når denne inderste anaerobe biofilm førrst er dannet/påført i KP-oxyderingsprocessen, går opstarten
af selve nitrificeringsdelen/biomassen på nye Kaldnes, faktisk rimelig hurtigt.

på billedet herover har testen kørt i ca. 1 døgn

karret tv. har samme violette farve som i starten - vandet th. er blevet tykt brunt (KP færdigoxyderet)

Resultatet efter nu 2 døgn:

det taler lidt for sig selv...

disse flotte rene Kaldnes fra karret med det violette KP          -  disse var i karret hvor KP'n havde noget organisk at oxydere
herover er der ikke tilført nogen macro biofilm !               -         de her, kommer meget hurtigt ud af "starthullerne" !

Det er vigtig at huske at denne behandling med Kalium Permanganat og noget organisk "snask"
 kun har skabt en vigtig anaerob stærk hinde, for de kommende nitrificeringsbakterier, at
bosætte sig på og som de så kan udvikle og fortsat celledele sig på, til en tyk effektiv biomasse

Har du en helt ny dam, og dermed ikke noget "snask" at starte KP'n med, så gå en tur med en pose
når du kommer forbi en hunde høm-høm, samler du den op og bruger den hjemme i KP-blandingen,
et andet alternativ kunne også være noget fra havens kompostdynge, bare det hovedsageligt er organisk 
(sand, ren jord, sten og lign. kan ikke anvendes - da det jo ikke er organisk !)
det kan også være meget gavnligt, at lade sine "fyrstelige dråber" ned i blandingen
og lade det "boble" med, indtil "væskeblandingen" bliver mørkebrun
så er dine nye Kaldnes klar til brug, med en effektiv biofilm.

PS: der behøves ingen frygt for overlevende bakterier fra høm-høm'r eller kompost, heller ikke coli-bakterier, 
da KP'n jo oxyderer alt organisk materiale - incl. bakterier.

Kan du skaffe noget modent Kaldnes ved en anden koitosse (en du stoler på mht. sygdomme, virus osv.)
så lån/byt 10% Kaldnes med ham. Er det om sommeren, så er dit filter i gang i løbet af 7-14 dage.

To be continued...

   2007 dagbogens:  side 5  

Planlægn. af KOI dam

Start på Koi dam

Koi dagbog for 2004

Koi dagbog for 2005

Koi dagbog for 2006

Koi dagbog for 2007

Biofilter og teknik

Karantænekarret

Mikroskopet

Links - koi web

Vidste du at..?

  Sidste NYT

Starten på en Japansk inspireret have i 2004

                         Sidst opdateret: 02. January 2008